KUN EMILY PEDERSEN STÅR TILBAGE I THE OPEN

KUN EMILY PEDERSEN STÅR TILBAGE I THE OPEN

Der er kun én dansker tilbage ved denne uges majorturnering i Skotland.

Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Estrup falder nemlig for cuttet efter de indledende to runder af AIG Women’s Open. De er begge fire slag over par samlet, og det er lige på cutgrænsen inden finalerunderne. Særligt en double bogey på næstsidste hul blev dyr for Broch Estrup, der slog sig til turneringen gennem kvalifikationsturneringen sidste uge.

Alt imens holder Emily Pedersen sig til i toppen af majorturneringen. For anden dag i streg kom hun rundt i 70 slag, hvilket placerer hende to slag under par inden weekenden. Det rækker til en delt 17. plads, og der er kun seks slag op til førstepladsen. Den indtager sydkoreanske In Gee Chun efter fredagens runde i 66 slag.

Denne uges præmiesum er den største nogen i AIG Women’s Open. Der er nemlig 53,5 millioner kroner på højkant, hvoraf otte millioner kroner går til vinderen.

Related posts

X