Rasmus Neergaard-Petersen er årets spiller på Challenge Tour. Det er måske lidt af tidlig forudigelse, men når man allerede har to sejre og tre top-7-placeringer, så er man tourens helt dominerende spiller. Vi er kun lige kommet ind i maj måned, og Furesø-spilleren var så tæt på en tredje sejr som muligt, da Challenge de España blev spillet i denne uge.
Han begyndte søndagens runde på tredjepladsen, men spillede sig i front, blandt andet takket været en eagle på på hul 13, som kan ses her:
One of the shots of the season so far to set up eagle from Neergaard-Petersen #ChallengedeEspana https://t.co/0HsiH1lBLK pic.twitter.com/HdNQd6Sz29
— Challenge Tour (@Challenge_Tour) May 12, 2024
Rasmus Neergaard-Petersen lavede en birdie på hul 16, og stod på 18. hul med en et-slags føring. Desværre lavede danskeren bogey på sidste hul, og sluttede 13 slag under par. De sidste 3-bold var stadig på banen, og efter bogey på hul 17 var spanske Moscatel lige med dankseren og finske Pulkkanen. Finnen sluttede med en par, mens det lykkedes Moscatel at lave birdie på sidste hul, og dermed vinde i sit hjemland.
Rasmus Neergaard-Petersen måtte derfor dele andenpladsen med Pulkkanen, og gik derfor glip af muligheden for at vinde for tredje gang i år, og komme direkte på DP World Tour. Han skal nok rykke op, spørgsmålet er bare hvornår. Måske hjemme i Danmark, da næste stop på Challenge Tour er om to uger i Odense.
Nicolai Kristensen spillede en flot søndagsrunde, og endte på niendepladsen. Jeppe Kristian Andersen blev nummer 37, Jonathan Gøth-Rsmussen nummer 52, Oliver Hundebøll nummer 70, og så måtte Hamish Brown trække sig med sygdom inden sidste runde.