LOVE: TIGER KAN BLIVE PRESIDENTS CUP-KAPTAJN

LOVE: TIGER KAN BLIVE PRESIDENTS CUP-KAPTAJN

Davis Love III er i øjeblikket kaptajn for det kommende, amerikanske hold ved næste års Presidents Cup, hvor USA møder de resterende nationaliteter – foruden europæere – i hulspil. Men ønsker Tiger Woods en rolle som kaptajn, kan han meget vel få den.

Det udtalte Love tirsdag til PGA Tours hjemmeside.

– Hans rolle er, hvad end han ønsker, lød det fra Davis Love III inden PGA Tour-turneringen RSM Classic, som han er vært for.

Tiger Woods var amerikansk kaptajn ved seneste Presidents Cup og kvalificerede sig ligeledes som spiller. Han afviste dog at genoptage kaptajnrollen inden 2022-versionen, da han ville fokusere på sit eget spil. I mellemtiden var golflegenden i februar i et solobiluheld. Siden har han ikke spillet turneringer, og man ved endnu ikke, om den mangfoldige majorvinder vender tilbage.

– Hvis Tiger ringer og siger, at jeg er ude, og han tager over, så får Tiger den rolle – eller hvis han vil være assistent. Men jeg håber, at han kommer tilbage og begynder at spille igen, så han kan have som mål at være en spiller på holdet, lyder det fra Love.

Presidents Cup 2022 spilles på Quail Hollow Club i North Carolina i september.

Related posts

X