LOWRY FORTSÆTTER MED AT IMPONERE I ABU DHABI

LOWRY FORTSÆTTER MED AT IMPONERE I ABU DHABI

Af Mogens Nielsen

Søren Kjeldsen spiller lørdag for en plads på podiet og kun ganske få gik lørdag en bedre runde end Thomas Bjørn i Abu Dhabi. Shane Lowry ligner en vinder efter ny imponerende runde.

Ireren Shane Lowry fører Abu Dhabi HSBC Championship for tredje runde i træk og kan blive svær at hente lørdag. Tre gange før i karrieren har han ført efter 36 huller og det har givet en sejr, en andenplads og en ottendeplads. Lowry fik tredje runde i drilsk vind i flotte 67, dagens bedste sammen Max Kiefer og Lowry er nu 17 under par.

Sydafrikaneren Richard Sterne er på andenpladsen i 14 under par med Ian Poulter på tredjepladsen i 12 under. Pablo Larrazabal følger på fjerdepladsen i 11 under.

Søren Kjeldsen gik en udmærket runde, der sagtens kunne have været et par slag bedre end de 71 det blev til. To gange undervejs, kom han ikke ind og i og fik bogey. Hertil bød runden på tre birdies. Søren ligger fortsat på en flot delt femteplads i ti under par før finalerunden lørdag. Kjeldsen deler placering med tre øvrige spillere.

Thomas Bjørn er måske også på vej tilbage til gode resultater, nu hvor Ryder Cup er overstået, og han kan koncentrere sig om sin egen karriere. I al fald gik bjørn en sjælden fejlfri runde med tre birdies, alle sat på banens første ni huller. Bjørn er totalt seks under par og på en glimrende delt 25. plads. Som verdens nummer 1.022, hvor afstandene er marginale, skal der ikke mange point til for at hoppe et par hundrede pladser frem.

Læs også: 37. plads til Cappelen i sæsondebut

Med Thorbjørn Olesens exit i Abu Dhabi, blev et pladsskifte mellem ham og Lucas Bjerregaard som bedste dansker på verdensranglisten en mulighed. Men det kræver en udelt syvendeplads til Bjerregaard, og det bliver svært, for der vil være mindst seks slag op for Lucas, der satte en del placeringer til med en bogey på sidste hul, der ellers er en god birdie emulighed. Runden blev dermed i par og samlet tre under, ligger Lucas på en delt 50. plads.

Apropos verdensranglisten, så udløser tilstedeværelsen i feltet af både verdens nummer to og tre 48 point til vinderen og point til top 50 og lige i slutstillingen.

Joachim B. Hansen havde en skidt forreste ni med tre over par. Hjemad hentede han et slag for en runde i 74 og to under par under par totalt, hvilket er en delt 58. plads.

Abu Dhabi HSBC Championship, Stilling og Livescoring

Related posts

X