Ludvig Åberg vandt for første gang i USA

Ludvig Åberg vandt for første gang i USA

Sikke en søndag for Europas unge stjernespillere. Først vandt Nicolai Højgaard sæsonfinalen på DP World Tour, og ni timer senere sikrede hans svenske Ryder Cup-kollega, Ludvig Åberg, sig sin første sejr på PGA Tour.

Åberg leveret det ene topresultat efter det andet siden han blev professionel i begyndelsen af juni måned, og vandt Omega European Masters på DP World Tour i september, og i sin bare 11. start som professionel på PGA Tour vandt han RSM Classic i suveræn stil.

Svenskeren lagde sig i spidsen for turneringen efter en runde i 61 slag lørdag, og den score matchede han søndag. Dermed sluttede han 29 slag under par med en samlet score i 253 slag. Det er en tangering af den laveste vinderscore nogensinde på den amerikanske tour, og weekendens to gange 61 slag, og også den laveste 36-hullers score på touren.

Ludvig Åberg rykker med sejren op som nummer 32 i verden, han sikrer sig adgang til Masters og de første Signature Events på PGA Tour i 2024, og selvom han altså ikke har været en del af touren i mere end seks måneder, er han nu favorit til at blive Rookie of the Year i USA.

Related posts

X