Luke Donald udpeger endnu en vicekaptajn

Luke Donald udpeger endnu en vicekaptajn

Belgiens Nicolas Colsaerts er udnævnt til den tredje vicekaptajn under Luke Donald frem mod næste års Ryder Cup i Rom. Dermed slutter han sig til Thomas Bjørn og Edoardo Molinari, der også skal assistere Luke Donald. Mens Bjørn og Molinari nåede at blive udpeget af Henrik Stenson, så er valget af belgieren Luke Donalds første egen tilføjelse til holdet.

– Nico har været i mine tanker i et par måneder for at være ærlig. Jeg spillede med ham i 2012, og du kunne bare se hvor meget Ryder betød for ham dengang. Han forstår, hvad det betyder at bære det europæiske logo på brystet, og hvad det betyder, at være en del af Ryder Cup. Da jeg spurgte ham, kunne jeg se, han næsten fik gåsehud, så jeg er meget glad for at have ham som min tredje vicekaptajn, siger Luke Donald.

Nicolas Colsaerts har spillet en enkelt Ryder Cup. Det var i 2012 på Medinah i USA, hvor han fik sit eneste sejr i en fourball med Lee Westwood over Tiger Woods og Steve Stricker.

– Min første reaktion da Luke spurgte mig var ren glæde, siger den nyudnævnte vicekaptajn, og fortsætter, vi har allerede to fantastiske vicekaptajner i Bjørn og Molinari, men vi er alle forskellige personligheder, og vi bringer alle noget forskelligt til holdet, og jeg er sikker på, at Luke Donald får det bedste ud af os alle tee.

Ryder Cup i 2023 spilles på Marco Simone Golf & Country Club i Rom fra den 29. september til den 1. oktober.

Related posts

X