Santander
MINDST EN DANSKER KOMMER VIDERE I KENYA

MINDST EN DANSKER KOMMER VIDERE I KENYA

Af Mogens Nielsen

Jeff Winther har en lille chance for at skabe sensation i Kenya, efter han fredag hentede syv af de ni slag, han satte til torsdag! Tre danskere er i klubhuset og den fjerde på vej på banen. I USA går Thorbjørn i dag i første bold allerede klokken 12:40 og Lucas i den sidste 19:30.

Thomas Bjørn er sikkert videre i Kenya Open. Fredag blev det en runde i en under par efter en god birdie på niende, der var Bjørnens sidste hul. Thomas var ellers to under par efter 13 huller, men fik dobbeltbogey på par 5 hullet sjette. Her hvor anden halvdel af feltet går ud, er det en delt 22. plads i samlet to under par.

Martin Simonsen gik i par og ligger samlet i to over og delt nummer 81. Cuttet kan gå til to over par, men par eller en over er det mest sandsynlige. Simonsen må altså afvente sin skæbne nogle timer endnu.

Læs også: Stabil Lucas med fin start ved Players

Jeff Winther kom ind i syv under par, men var efter 13 huller otte under par og akkurat på den rigtige side af cutgrænsen. Men der kom en bogey på næstsidste hul og to over par totalt, er Jeff i samme situation som Martin Simonsen.

Læs også: Bjørnen brøler på savannen

Lasse Jensen ligger i par efter første runde og går ud klokken 12:00 dansk tid. Forhåbentlig får vi også Lasse med videre til weekenden.

GolfAvisen.dk opdaterer, når runden er færdigspillet og cuttet dermed afgjort.

Viasat Golf sender fra turneringen igen fra klokken 13:00 til 16:00

Kenya Open, Stilling og Livescoring

I Players Championship går Lucas Bjerregaard fredag ud klokken 14:35 og Thorbjørn Olesen klokken 17:35. Danskerne på TPC Sawgrass kan følges på nettet her og på GolfTV. GolfAvisen.dk opdaterer fra anden runde i to omgange, som danskerne er inde.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------