MØGRUNDE SENDTE CAPPELEN TILBAGE I CALIFORNIEN

MØGRUNDE SENDTE CAPPELEN TILBAGE I CALIFORNIEN

Det startede ellers så fint for den 30-årige dansker i den californiske ørken. Ved turneringen The American Express på PGA Tour klarede Cappelen cuttet i fire under par og startede tredje runde lørdag på en delt 56. plads. af de 71, der klarede cuttet. Lørdag endte dog med en møgrunde, der sendte danskeren ned blandt de allersidste på leaderboardet.

Cappelen startede på banens bag-ni, og her kom hen egentlig fint fra start med en birdie på 10., men bogies på 12. og 17. sendte danskeren ét slag over par for dagen. På 18. gik det galt. Han sendte sit teeslag i vandet og måtte slå ud igen fra teestedet. Fra fairway slog han sit fjerde slag i vandet oppe ved green, og herfra brugte han tre slag på at komme ind og i på par 4 hullet. Det kostede en sne-mand – en otter – på kortet, og dermed var han fem over efter de første ni huller.

Det udlæg kom han sig ikke rigtig over, og danskerens bag-ni, banens for-ni, kostede yderligere et slag efter to bogies og en birdie. På den måde endte Cappelen med en runde i seks slag over par, og han er efter tredje runde på en 69. plads, 17 slag efter de førende. Men der er endnu en dag søndag, hvor hvert slag er vigtigt ift. Dollars, point til FedEx Cup og verdensrangliste.

Turneringen føres af den populære Max Homa, landsmanden Tony Finau og Sydkoreas Si Woo Kim, der bl.a. vandt The Players Championship i 2017. Alle tre er i 15 under par. Amerikanske Richy Werenski er alene på fjerdepladsen i 14 under.

Finalerunden kan følges på GolfTV, og leaderboardet kan studeres her.

Related posts

X