MORTEN TOFT HANSEN ER DET DANSKE HÅB I SVENSK SEMIFINALE

MORTEN TOFT HANSEN ER DET DANSKE HÅB I SVENSK SEMIFINALE

Morten Toft Hansen fra Københavns Golf Klub er den eneste dansker tilbage ved Big Green Egg Swedish Matchplay Championship. Det står klart efter kvartfinalerne, hvor Lasse Jensen og Nicolai Nøhr torsdag røg ud til svenske modstandere på Skövde Golfklubb.

Toft Hansen skulle ud på andet omspilshul mod ligeledes svenske Stefan Idstam for at sikre sin plads blandt de fire bedste i hulspilsturneringen på Nordic League. Alt imens røg hans landsmænd ud i knap så tætte dueller.

Lasse Jensen tabte 3&2 til Johannes Axell, mens Nicolai Nøhr Madsen blev slået med 5&3 af Adam Blommé. Derudover vandt Sebastian Petersen en lutter svensk kvartfinale og skal møde Morten Toft Hansen i fredagens ene semifinale. Senere på fredagen spilles finalen.

Når ærgrelsen er fordøjet for Lasse Jensen, kan den tidligere European Tour-spiller se frem til en frisk placering på Golfbox Road to Europe. Med sin kvartfinaleplads i Sverige står han nemlig til at blive ny mand på førstepladsen på den nordiske rangliste, hvor de fem bedste får et kort til Challenge Tour.

Related posts

X