Nicolai Højgaard spiller PGA Tour i næste uge

Nicolai Højgaard spiller PGA Tour i næste uge

Ligesom i 2022 skal Nicolai Højgaard til Den Dominikanske Republik og spille med på PGA Tour i Corales Puntacana Championship. Turneringen spilles på resort-banen ved Corales Puntacana på den østlige side af øen, hvor især vinden fra Atlanterhavet beskytter banen.

Sidste år klarede Nicolai Højgaard desværre ikke cuttet, mens Rasmus Højgaard sluttede på sjettepladsen. Rasmus Højgaard er stadig ved at komme sig oven på den skade, der har holdt ham fra golfbanen de seneste uger, så det er kun den ene Højgaard-bror, der rejser over Atlanten i denne omgang.

Corales Puntacana Championship spilles overfor WGC Dell Match Play, men vinder Højgaard, er der fuldt kort til PGA Tour de kommende to år.

I 2022 spillede han tre turneringer på PGA Tour i marts, men i år bliver det foreløbig kun til denne ene.

Corales Puntacana Championship kan ses på Discovery+ og Eurosport fra den 23. – 26. marts.

Related posts

X