Hun er blandt de tidligere vindere af turneringen og har dermed et helt specielt forhold til Ladies European Tour-turneringen i svenske Helsingborg.
Det kastede søndag en topplacering af sig, da Nicole Broch Estrup fik sin tredje placering i top-10 på tværs af de seneste fire turneringsstarter. Ovenpå sjettepladser i både Australien og Korea spillede danskeren sig til en delt tredjeplads i Helsingborg. Det er sæsonens hidtil bedste resultat og kastede knap 170.000 kroner af sig.
Gennem hele finaledagen var hun i spil til sejren, som i sidste ende tilfaldt franske Perine Delcatour efter omspil. Den tyske amatør, Helen Briem, kom til kort, efter duoen var ét slag bedre end Nicole Broch Estrup og indiske Pranavi Urs på den delte tredjeplads – i 10 slag under par.
Hillerød-spilleren fik topplaceringen efter en særdeles god bagni på finaledagen. Hun notede nemlig fire birdies og fem pars for en score på 68 slag – fire under par – på finaledagen. Både franskmanden og tyske rundede dog også godt af, og dermed blev det ikke til den anden sejr i Helsingborg Open til Broch Estrup.
Sofie Kibsgaard endte på en delt 21. plads i det svenske. Dernæst kom Cecilie Finne-Ipsen ind på en delt 35. plads. Line Toft Hansen klarede ikke cuttet.