Vilcon
header abonnemnt teaser
NICOLE KAN SKRIVE HISTORIE: FØRER PÅ LPGA TOUR FØR SØNDAGENS FINALE

NICOLE KAN SKRIVE HISTORIE: FØRER PÅ LPGA TOUR FØR SØNDAGENS FINALE

Af Mogens Nielsen

Dansk professionel damegolf kan sent søndag dansk tid skrive historie ved at opnå sit største resultat nogensinde. Nicole Broch Larsen fører nemlig Canadian Pacific Women’s Open før finalerunden.

Nicole Broch Larsen er sammen med amerikaneren Mo Martin et slag foran In Gee Chun på tredjepladsen i kampen om førstepræmien på ikke mindre 337.500 dollars, svarende til 2.125.000 kroner i CP Women’s Open.

Nicole gik sin tredje runde i 66 slag efter seks birdies og en bogey på par 71 banen i Ottawa. Martin gik i 67 og begge er nu ti slag under par, mens In Gee Chun brugte 70 slag og er ni under par.

Læs også: Det kan blive den vildeste søndag i Made In Denmark

Herefter følger Mirim Lee og Cristie Kerr i otte under par. Canadas egen Brooke M. Henderson som den ene af seks spillere i syv under par, gik turneringens laveste runde i bare 63 slag og forbedrede dermed også banerekorden med et slag.

Viasat Golf genudsender fra klokken 09:30 tredje runde fra Canada og sender finalerunden direkte fra klokken 20:00 søndag aften.

Finalerunden kan også følges på nettet via dette link til LPGA Tour

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------