NICOLE OG EMILY FLOT FRA START I WIE OPVISNING

NICOLE OG EMILY FLOT FRA START I WIE OPVISNING

Af Peter Skott Carlsen

For tredje uge i træk bliver der spillet British Open, og i denne uge er det damernes tour. Turneringen bliver spillet på Kingsbarns Golf Links, hvor Michelle Wie åbnede sæsonens fjerde major ved at sætte banerekord, mens Nicole Broch Larsen og Emily Kristine Pedersen begge kom god fra start.

I mandags havde Nicole Broch Larsen en succesfuld kvalifikation, og torsdag indledte hun så Ricoh Women’s British Open med en runde i 70 slag (-2) efter en dag med fem birdies, tre bogeys og resten i par. Scoren efterlader hende som nummer 33, hvilket er et enkelt slag bedre end Emily Kristine Pedersen, der indledte med to bogeys men siden kom stærkt igen.

– Læs mere: Emily, Nicole og Thorbjørn på store opgaver

Kingsbarns Golf Links er en legendarisk bane, og her kan Michelle Wie nu bryste sig med at have banerekorden. Hun var ellers +1 efter to huller, men så leverede hun hele ni birdies, og den nye banerekord hedder dermed 64 slag. Rekorden betyder naturligvis en føring, og hun er et slag foran In-Kyung Kim og to foran Lindy Duncan.

– Læs mere: Stribevis af danskere viser god form på Challenge Touren i Finland

Der er legendariske golfbaner, og der er legendariske golfspillere, og sådan en er Laura Davies. Den 53-årige engelske legende har vundet hele 45 turneringer på Ladies European Tour, men hun har aldrig vundet en major på europæisk grund. Hun har ellers gjort et ihærdigt forsøg, for i denne uge deltager hun for 37. gang i Ricoh Women’s British Open, og det er vel og mærke i træk. Trods hun er i karrierens efterår, så kan hun stadig spille en god gang golf, og torsdag brugte hun 68 slag.

Anden runde fra Skotland kan følges live fredag fra kl. 12:00 på Viasat Golf og Viaplay.dk.

Ricoh Women’s British Open, leaderboard.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------