NORDJYSK SUCCES VED DM I SLAGSPIL

NORDJYSK SUCCES VED DM I SLAGSPIL

Af Nicolai Jaquet
Sofie Kibsgaard Nielsen fra Morsø og Hamish Brown fra Aalborg er danske mestre i slagspil 2020.

Man fristes til at sige, at det var ‘the usual suspects’, der søndag viste sig frem, da Danmarksmesterskaberne i slagspil søndag blev afsluttet på Skovbanen i Holstebro.

For både hos herrerne og damerne var der gengagere fra juni måneds DM i hulspil helt i toppen af leaderboardet. De mesterskaber blev vundet af Christoffer Bring fra Næstved og 15-årige Amalie Leth-Nissen fra Hjortespring. Det kan du læse mere om her. Og netop Leth-Nissen og Bring var i front inden sidste runde og jagtede en sjælden bedrift med sejre i både slagspil og hulspil samme år.

LÆS OGSÅ: Spændende WGC-finale i vente

Begge måtte dog tage til takke med andenpladsen. På herresiden blev det hurtigt til et parløb om sejren mellem Bring og Aalborgs Hamish Brown. Efter 12 huller var de helt lige i 6 under par med de nærmeste konkurrenter seks slag efter. Bogeys på både 14., 15. og 17. til Bring spillede dog reelt sejren i hænderne på Hamish Brown.

Aalborg-spilleren sluttede seks under par efter sin flotte finalerunde i fire under par uden en eneste bogey. Bring slutter i tre under på andenpladsen, mens Brings holdkammerat fra Næstved Jacob Skov Olesen slutter treer i en under.

Se den endelige stilling fra herrernes DM i slagspil her

Tilbage i juni slog Leth-Nissen Morsøs Sofie Kibsgaard Nielsen ud i semifinalerne. Men søndag fik det 21-årige Morsø-talent revanche. Tre tidlige birdies bragte hende i front, men bogeys på både 15. og 16. bragte Kibsgaard Nielsens føring ned på blot et slag inden de to sidste huller. Det var dog nok til at hente sejren hjem i seks under sammenlagt.

Kibsgaard Nielsen vandt også mesterskaberne i 2018 og sluttede som nummer to sidste år, da Louise Markvardsen vandt.

Amalie Leth-Nissen sluttede i fem under. Søsteren Cecilie Leth-Nissen sluttede i tre over par samlet på en fjerdeplads. Tredjepladsen fik Værebros Louise Dahl i to over par.

Se den endelige stilling fra damernes DM i slagspil her

 

Relaterede artikler

X