NY REJSEVIDEO SÆTTER FOKUS PÅ NORDIRLAND

NY REJSEVIDEO SÆTTER FOKUS PÅ NORDIRLAND

Af Pressemeddelelse.

Nordirland skriver denne sommer historie, når The Open for første gang i næsten 70 år vender tilbage til Royal Portrush. GolfersGlobe udgiver i den forbindelse en rejsevideo der viser, hvorfor Nordirland er en ’must-visit’ golfdestination. 

Fra den 18-21. Juli 2019 vil hele golfverdens øjne være rettet mod Nordirland, når den 148. udgave af The Open spilles på Royal Portrush.

At være vært for så stor en sportsbegivenhed er for arrangørerne en kæmpe mulighed for at promovere Nordirland og kaste lys over de mange unikke ferieoplevelser, der findes – både på og udenfor golfbanerne.

Men golfen er selvfølgelig det som primært er i fokus.

’Golf er så afgjort en af de ting, som får folk til at rejse til Nordirland. Især på den nordlige kyststrækning har vi nogle særdeles spændende og udfordrende golfbaner. De seneste års internationale succes for spillere som Rory Mcllroy, Darren Clarke og Graeme McDowell har selvfølgelig betydet, at flere og flere har fået øjnene op for golfmulighederne her i Nordirland, hvor man indenfor kort køreafstand finder tæt på 90 fantastiske golfbaner, fortæller, Julie McLaughlin, Tourism Northern Ireland Product Executive.

Nordirland har det hele
Nordirland er et fantastisk rejsemål og en fremragende golfdestination.

De historiske linksbaner er et kapitel for sig, og i de seneste 5-10 år har også gastronomi- og restaurantscenen udviklet sig i en sådan grad, at Nordirland er blevet udråbt som et af de mest spændende rejsemål for foodies.

Nordirland har derfor helt sikkert et stort uforløst potentiale.

’Man fornemmer en stor optimisme blandt nordirerne og en lyst til at fortælle omverdenen, hvad Nordirland har at tilbyde turisterne’. Det fortæller GolfersGlobe’s rejseredaktør Søren Barnak, der ved flere lejligheder har besøgt landet.

’Kigges der udelukkende på golfen, så findes der alene omkring Belfast en lang række interessante golfbaner, heriblandt Royal County Down og Royal Belfast Golf Club. Og køres der bare en time nordpå kommer man op til et unikt landskab, hvor der ligger de mest fantastiske linksbaner’, lyder det fra Søren Barnak, som ikke er bange for at udpege Nordirland til at være en af Europas mest spændende golfdestinationer.

Rejsevideo med masser af inspiration
I samarbejde med Tourism Northern Ireland, Tourism Ireland og Golf Ireland har GolfersGlobe produceret en video, der tager seerne med på en rejse gennem bl.a. Belfast, County Down (Royal County Down), den flere hundrede kilometer lange Causeway Coastal route, med de mange seværdigheder, og endelig den nordlige kyststrækning – golfmekkaet – hvor man foruden The Open banen Royal Portrush også finder golfbaner som Castlerock Golf Club og Portstewart Golf Club.

I programmet sættes der fokus på alt det, som skal opleves på en golfferie til Nordirland. Det gælder både Titanic Museet i Belfast, besøg på whisky destilleri og endelig de mange muligheder for at gå på opdagelse i de små idylliske nordirske byer, hvor Portrush er et glimrende eksempel.

Se videoen på linket nedenfor og oplev alt det, som Nordirland har at byde på.

 

Related posts

X