OLIVER HUNDEBØLL KLAR TIL DP WORLD TOUR

OLIVER HUNDEBØLL KLAR TIL DP WORLD TOUR

Med gårdsdagens femteplads ved Hero Open i Skotland, kan Oliver Hundebøll nu helt sikkert se frem mod DP World Tour som arbejdsplads i 2023. Hero Open talte både med på DP World Tour og på Challenge Tour ranglisten, så Silkeborg-spilleren styrkede sin position i toppen af Road to Mallorca ranglisten. Her er han nummer to efter Jens Dantorp, men har tjent så mange penge, at han er sikker på at få kortet til DP World Tour.

Oliver Hundebøll vandt tilbage i marts måned Mangaung Open , og har derudover også to fjerdepladser samt en andenplads i Italien, og nu altså en femteplads, og samlet set det rækker det til en andenplads lige efter Dantorp. Hundebøll har tjent lige over 110.00 euro til ranglisten, og sidste år var kravet cirka 75.000 euro.

I 2021 vandt Marcus Helligkilde Challenge Tourens rangliste med hele 222.628 euro efter en fantastisk afslutning på sæsonen, og måske kan vi få en dansk vinder af Challenge Tour for fjerde gang. Tidligere har Thomas Bjørn og Joachim B. Hansen vundet europas næstbedste tour.

Femtepladsen søndag har også sendt Hundebøll frem på verdensranglisten, hvor han nu er nummer 228, og den sjettehøjst rangerede dansker.

Related posts

X