OOSTHUZEN FØRER THE OPEN FOR TREDJE DAG I TRÆK

OOSTHUZEN FØRER THE OPEN FOR TREDJE DAG I TRÆK

Af Mogens Nielsen

Sydafrikaneren Louis Oosthuizen er fortsat i spidsen for The Open. Men forspringet blev halveret fra to til nu bare et slag til Collin Morikawa.

Med få huller igen af tredje runde af The Open Championship, lå tre spillere i 11 under par og tre slag foran de nærmeste på leaderboarded. Men på rundens sidste 3-4 huller, blev det igen splittet lidt op mellem de tre, der alle har en eller flere majors på deres cv i forvejen.

Jordan Spieth var den ene, men han sluttede bogey, bogey og en under for runden, er han ni under par på tredjepladsen, som han har for sig selv.

Collin Morikawa var også en af de tre. Han holdt sin score til klubhuset i 11 under par. Runden i 68, to under banens par på 70.

Helt i top ligger nu for tredje runde i træk Louis Oosthuizen, der for 11 år siden vandt netop The Open. Sydafrikaneren gik en under par og er nu totalt i 12 under par før søndagens afgørende runde.

I otte slag under par deler canadieren Corey Conners fjerdepladsen med Scottie Scheffler fra USA.

Dustin Johnson der for nylig genvandt pladsen som verdens nummer et, havde ikke nogen god runde. Med tre over par lørdag, faldt han tilbage til en delt 18. plads. Med Jon Rahm på en delt sjetteplads, er det ikke usandsynligt, at de to igen bytter plads på OWGR sent søndag aften.

Tyskeren Martin Siem er overraskende næstbedste europæer på en delt ottendeplads i seks slag under par. Siem vandt i sidste uge på Challengetouren og kan tilsyneladende stadig klare sig i de store turneringer. I det mindste er han tæt på at generobre sit kort til European Tour.

Der er lagt op til en spændende finalerunde. Godt nok fører Louis Oosthuizen fortsat, men han havde ikke samme sikkerhed i spillet som i de to indledende runder.

Dagens laveste runde i 65 slag blev leveret af skotten Robert MacIntyre. Rundens fem birdies sammen med 13 pars gav MacIntyre et avancement fra cutgrænsen på 47 pladser til nu delt nummer 18, samlet fire slag under par.

The Open Championship, Leaderboard

Related posts

X