OVERBLIK: AFLYSTE OG UDSATTE TURNERINGER PÅ DE STORE TOURS

OVERBLIK: AFLYSTE OG UDSATTE TURNERINGER PÅ DE STORE TOURS

Af Mogens Nielsen

Nedenstående gives et overblik over, hvilke turneringer der er aflyst og hvilke der er udsat, som det ser ud for øjeblikket. Situationen kan dog ændre sig næsten fra dag til dag.

PGA Tour i USA
Spiller efter deres ajourførte program først igen fra den 21. maj, hvor der afvikles Charles Schwab Challenge. The Players Championship, Valspar Championship, WGC – Dell Technologies Match Play, Valero Texas Open, RBC Heritage, Zurich Classic of New Orleans, Wells Fargo Championship samt AT&T Byron Nelson er alle aflyst.

Corales Puntacana Resort & Club Championship, Masters Tournament og PGA Championship er alle udsat.

PGA tourens reviderede sæsonprogram kan ses her

European Tour
Forventes først at starte op igen fra sent i maj måned, nemlig med Irish Open fra den 28. maj. Her er Kenya Open, India Open, Masters, Maybank Championship, Volvo China Open, Andalucia Masters, US PGA Championship og Made In Denmark alle udsat, mens de øvrige turneringer i perioden er helt aflyst.

Europatourens program ser herefter sådan ud

Challenge Tour
Er måske knap så hårdt ramt, da touren skulle have ligget stille nogle uger i det ordinære program. Swiss Challenge fra den 28. maj skulle blive den næste turnering. Tre turneringer er helt aflyst og ingen udsat. Made In Denmark Challenge er ikke berørt, som det ser ud for øjeblikket.

Programmet for Challenge touren ser sådan ud

LPGA Tour
Her skulle der blive spillet igen fra den 11. maj i Florida. Fem oprindeligt programsatte turneringer inden da er alle udskudt. Her er foreløbig ingen turneringer aflyst. Majorturneringen Ana Inspiration er flyttet fra april til september.

Programmet på LPGA Tour kan downloades fra lpga.com

Ladies European Tour
Sotogrande Invitational og Saudi Ladies International er udsat. Der foreligger endnu ikke andre ændringer til LET Tour, der dermed skulle fortsætte med Jabra Ladies Open i Frankrig fra den 7. maj.

Programmet på LET Tour kan ses her

Eventuelle yderligere aflysninger og udsættelser vil løbende blive opdateret på de nævnte hjemmesider.

Relaterede artikler

X