Pedersen spiller med om sejren i USA

Pedersen spiller med om sejren i USA

LPGA spiller i Arizona i denne uge, og der skal jagtes birdies hvis man vil blande sig i den sjove del af leaderboardet. Turneringen føres hele 15 slag under par efter tre runder, og 20 spillere er 12 slag under par eller bedre. Det er et næsten historisk tætpakket leaderboard, hvor alle har en chance for at vinde søndag aften dansk tid.

Heldigvis er en af de 20 spillere dansk. Emily Pedersen leverede en bogeyfri tredje runde i 69 slag, og er samlet 13 slag under par på en delt sjetteplads. Den placering deler hun med Nelly Korda og Lydia Ko. Pedersen skal spille med verdens nummer et, Nelly Korda, i søndagens afsluttende runde.

Carlota Ciganda, Hyo Joo Kim og Sarah Schmelzel deler førstepladsen, og med alle de topspillere, der ligger inden for få slag venter der en af mere spændende søndage på LPGA.

Nanna Koerstz Madsen brugte, ligesom sin landsmand, også 69 slag lørdag og er nummer 29, men blot tre slag efter Emily Pedersen.

Related posts

X