Santander
header abonnemnt teaser
PGA CHAMPIONSHIP: FANTASTISK ÅBNING AF DEN FORSVARENDE MESTER

PGA CHAMPIONSHIP: FANTASTISK ÅBNING AF DEN FORSVARENDE MESTER

Af Mogens Nielsen

Amerikaneren Brooks Koepka var flyvende i første runde af årets anden Major, hvor mange spillere fik store tæsk af Bethpage. Lucas Bjerregaard fik den bedste start af de to danskere.

Brooks Koepka fik en fantastisk start på PGA Championship. Den forsvarende mester lagde ud med en runde i 63 slag, eller syv under par på Bethpage i New York. Syv birdies og ingen pletter på kortet på en bane, hvor flere havde det mere end almindelig svært.

Koepkas spillemakkere med Masters og The Open titlerne, Tiger Woods og Francesco Molinari brugte begge ni slag flere og ligger i to over par på en delt 51. plads.

Koepka er dog kun et slag foran Danny New Zealand, der sluttede sin rune med to birdies og pludselig gjorde opmærksom på sig selv.

Læs også: Ugens europæiske ranglister

Herefter er der tre slag ned til Tommy Fleetwood i tre under par og fem spillere ligger i to under par. Blot 16 spillere er under par efter første runde, hvor mere end 60 spillere ligger i fire eller flere over par.

Af de to danskere fik Lucas Bjerregaard den bedste start med en godkendt runde i 71 slag. Lucas havde fire bogies og tre birdies i runden, hvor han efter 14 huller var helt med fremme i en under par. En over par er en delt 41. plads.

Thorbjørn Olesen var længe godt med også. Thorbjørn startede på 10. hul og var kun en over par inden en dobbeltbogey på ottende hul, der var hans næstsidste. Thorbjørn ligger på en delt 74. plads.

PGA Championship, Stilling og Livescoring

Viasat Golf sender direkte fra anden runde fra klokken 19:00 fredag aften og turneringen kan også følges på Viaplay.dk

I anden runde starter Olesen ud allerede klokken 13:18, mens Bjerregaard først skal på banen klokken 19:49.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------