POKE SPILLER MED OM TOPPLACERING PÅ CHALLENGE TOUREN

POKE SPILLER MED OM TOPPLACERING PÅ CHALLENGE TOUREN

Af Peter Skott Carlsen.

Med sin tredje runde i 60’erne er Benjamin Henry Poke blot et enkelt slag fra top-10 inden søndagens finalerunde på Challenge Touren i Østrig. Til gengæld kommer der ingen topplacering i denne omgang til Jeppe Pape Huldahl.

Inden Euram Bank Open var Benjamin Henry Poke efter en flot sæson nummer 33 på Challenge Tourens rangliste, og igen i denne uge vil der blive sat flere point ind på kontoen. I ren idyl i Østrig var han lørdag rundt i 67 slag (-3) på Golfclub Adamstal, og dermed avancerede han til en 12. plads med blot et enkelt slag op til top-10 og to slag til tredjepladsen.

– Læs mere: Farverige Jiménez runder imponerende milepæl

Der var seks danskere til start, men udover Benjamin Henry Poke var det kun Jeppe Pape Huldahl, der klarede cuttet. Desværre bød 75 slag på moving day på en tilbagegang på leaderboardet, og han er derfor helt nede som nummer 65 inden de sidste 18 huller.

– Læs mere: Vind golftur til Aberdeen

Calum Hill (67) fra Skotland fører i -14 med tre slag foran Matt Ford (67) fra England.

Euram Bank Open, leaderboard.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------