RASMUS HØJGAARD ER MÅNEDENS SPILLER

RASMUS HØJGAARD ER MÅNEDENS SPILLER

Rasmus Højgaard fik i august sin tredje sejr på European Tour, og det belønnes han nu yderligere for. Omega European Masters-triumfen kaster nemlig også titlen som månedens spiller på European Tour for august af sig.

Det skriver European Tour.

Sejren i Schweiz kom efter en bogeyfri finalerunde i 63 slag, som gjorde, at Rasmus Højgaard slog Bernd Wiesberger med ét slag. Den 20-årige var den eneste spiller født i 2000’erne til at vinde på European eller PGA Tour, inden tvillingebroren Nicolai fik sin første toursejr ugen efter.

Skotske Calum Hill kom ind på en andenplads i afstemningen om månedens spiller. Han vandt Cazoo Classic i London.

Related posts

X