ROLIG START FOR DANSK DUO I CONNECTICUT

ROLIG START FOR DANSK DUO I CONNECTICUT

Af Peter Skott Carlsen.

De første to turneringer, efter at PGA Touren har genoptaget sæsonen, har været uden deltagelse af Lucas Bjerregaard og Sebastian Cappelen, men ved Travelers Championship gør de “come back”, og det i en turnering, hvor lave scores er påkrævet, hvis man skal have en chance.

TPC River Highlands er garant for lave scores, og det var her Jim Furyk for nogle år siden var rundt i 58 slag. Banen har et par på 70, og da Mackenzie Hughes fra Canada torsdag åbnede turneringen med ti birdies og otte pars fører han derfor dette års turnering med tre slag ned til Rory McIlroy, Viktor Hovland og Xander Schauffele.

– Læs mere: Thorbjørn sagde ‘undskyld’ i Himmerland: Får først dom i 2021

Det kræver, at man scroller et stykke ned af leaderboardet, hvis man skal finde de to danskere til start. Bedst på de første 18 huller var Lucas Bjerregaard med -1, der placerer ham på en 79. plads, mens Sebastian Cappelen er nummer 138 efter en runde i +2. Der er mulighed for mange birdies på banen, så forhåbentlig kan de to danskere udnytte en del af dem i anden runde, så de bliver klar til weekenden.

Anden runden fra TPC River Highlands kan følges live på GOLFTV og Eurosport II fredag kl. 21.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra kl. 12:30).

Travelers Championship, leaderboard.

Relaterede artikler

X