DAT
header abonnemnt teaser
ROOKIE SNØD FRANSKMAND FOR BACK TO BACK SEJR EFTER OMSPIL

ROOKIE SNØD FRANSKMAND FOR BACK TO BACK SEJR EFTER OMSPIL

Af Mogens Nielsen

Her kan du læse om Porsche European Open, der endte i omspil og hvor Bjørn endte foran Thorbjørn. Du kan også læse om et flot dansk resultat på Challenge Tour og seneste nyt om Cappelen i USA.

Porsche European Open skulle næsten slutte i omspil. Tidligt i finalen lå seks mand i 11 under par, senere fire mand i ti under og til slut den forsvarende mester Alexander Levy og den engelske vinder af sidste års Challenge Tour, rookien Jordan Smith i 12 under.

18. hul blev delt par ved det første besøg, hvor Levy havde fordel men missede et to meter putt for birdie. Ved næste besøg scorede var Levy i problemer fra tee, men kom alligevel op og havde en fire, fem meter for birdie. Den missede han, mens englænderen sikkert satte sit birdieputt og vandt i sin bare 24. optræden som European Tour spiller.

Thomas Bjørn overhalede Thorbjørn Olesen i opløbet, da Bjørn gik i 70 og Thorbjørn i 74 efter at have været to under par efter syv huller. Bjørn sluttede dermed i fire under par totalt på en delt 34. plads, et slag bedre end landsmanden, der blev delt nummer 36. Dermed ingen verdensranglistepoint til danskerne, da der kun var point til top 27 og lige dermed.

I sin første turnering som professionel fik italieneren Cianchetti en flot top 10 placering. Ham kommer vi til at høre mere fra.

Porsche European Open, Slutresultat og pengepræmier

Swedish Challenge på Challenge Tour gav sejr til argentineren Estanislao Goya i 16 under par, to slag foran svenskeren Mikael Lundberg og med to spillere yderligere et slag tilbage på den delte tredjeplads. Sejren bringer Goya godt på vej tilbage mod European Tour.

I Sverige var det egentlig Benjamin Poke, der undervejs i finalen lå til et topresultat. Det gjorde han efter syv huller, hvor han var fire under for runden. Siden gik det desværre rigtig skidt og Benjamin kom ind i en over par og endte nede på en delt 31. plads, der dog i sæsonens tredje start sikrede ham den første check.

Benjamin blev overhalet af Martin Ovesen, der gik en god finale i 68 og sluttede på en delt syvendeplads. Mark Haastrup sluttede også foran Poke, da han gik i 72 og endte på en delt 19. plads. Endelig sluttede Mads Søgaard på en delt 55. plads.

Swedish Challenge, Slutresultat og pengepræmier

I USA kom Sebastian Cappelen godt fra start torsdag med 65 og en delt sjetteplads. I anden runde sendte en 71’er ham ned som nummer 30. Søndag er man i gang med tredje runde af den afkortede turnering og her er danskeren over par midt i sin runde og faldet ned omkring nummer 75.

Sebastian kan følges her på Webcom Tour

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------