SEJE PIGER TORDNER TILBAGE EFTER CORONA-PAUSE

SEJE PIGER TORDNER TILBAGE EFTER CORONA-PAUSE

Af Peter Skott Carlsen.

Nicole Broch Larsen, Emily Kristine Pedersen og Nanna Koerstz Madsen har alle under Corona-pausen spillet med i nogle hjemlige turneringer, men torsdag ved Aberdeen Standard Investments Scottish Open var første gang efter Corona-pausen at de skulle i aktion på de store tours. Og det må man sige, de gjorde med bravour.

Tre danske piger til start og en første-, anden- og syvendeplads. Det er det imponerende faktum ved Aberdeen Standard Investments Scottish Open, der er en turnering, der er tællende på både LPGA Touren og Ladies European Tour. Grundet tåge blev runden forsinket, og ikke alle nåede at færdigspille, men den danske trio nåede alle 18 huller, og de kan se tilbage på en fantastisk start på turneringen.

– Læs mere: Fra venteposition til bogeyfri runde på Europa Touren

Nicole Broch Larsen fører nemlig efter 67 slag (-4) på The Renaissance Club, og lige efter hende kommer Emily Kristine Pedersen på andenpladsen i -3 og Nanna Koerstz Madsen i -2. En fantastisk dansk åbning på turneringen, der giver forhåbninger om et eller flere topresultater som optakt til næste uge, hvor der på Troon bliver spillet AIG Women’s Open.

Om den danske succes fortsætter fredag kan følges live på GOLFTV fra kl. 13:00 – 17:00.

Aberdeen Standard Investments Ladies Scottish Open, leaderboard.

 

Relaterede artikler

X