SIMONSEN FØRER DANSK STORMLØB AN I PORTUGAL

SIMONSEN FØRER DANSK STORMLØB AN I PORTUGAL

Der er masser af gode chancer for danske topplaceringer, når Open de Portugal i denne uge afvikles på Challenge Tour. Størstedelen af de danske deltagere er nemlig kommet fremragende fra start. Martin Leth Simonsen, Niklas Nørgaard Møller og Nicolai Kristensen indtager således alle top-10 efter første runde.

Bedst af dem er aalborgensiske Simonsen, der i seneste uge også spillede sig helt frem ved Dutch Open på European Tour. Det endte dog med en lunken placering til danskeren i Holland. I Portugal var han seks under par på første dag efter en bogeyfri runde med en eagle og fire birdies.

Det rækker til en delt andenplads, hvor det kun er hollandske Daan Huizing, som var bedre end Simonsen på dagen. Han er til gengæld imponerende ni slag under par og fører dermed med tre slag.

To slag efter Martin Leth Simonsen er Nørgaard Møller og Nicolai Kristensen, der begge er fire slag under par. Det rækker til en syvendeplads til deling mellem de to og fire andre spillere. Marcus Helligkilde er et slag under par i første runde og er dermed en håndfuld slag fra toppen.

 

Related posts

X