Santander
Golfhæftet
Loewe
Sportspark Blaavandshuk
Nordic Golfers
Bolig udland
Primo Tours
Vilcon
header abonnemnt teaser
SIMONSEN PÅ PODIET I JORDAN EFTER BEDSTE FINALERUNDE AF ALLE

SIMONSEN PÅ PODIET I JORDAN EFTER BEDSTE FINALERUNDE AF ALLE

Af Mogens Nielsen

OPDATERET

Med 64 i finalerunden og bedst af alle på dagen, endte Martin Simonsen på en flot tredjeplads i Jordan Mixed Open. Der blev også pæne resultater til Emily K. og Lasse Jensen.

De tre danske finalister i Jordan Mixed Open fik udover god turneringstræning også ganske flotte resultater og checks med hjem. Ikke mindst Martin Simonsen, der gennem alle tre runder var bedste dansker og endte på en flot udelt tredjeplads, da han som bedst af alle lørdag, gik sidste runde i 64 og totalt sluttede i 12 under par. Martin modtog en check på hele 24.312 euro for de tre dages arbejde.

Læs også: Nanna K. Madsen klarede cuttet i årets første Major

Emily K. Pedersen har ikke haft det godt med de sidste fire huller nogen af dagene. Lørdag var det en dobbeltbogey på 17., der reducerede en ellers god runde. Det blev to under 70 og totalt i fem under par, sluttede Emily på en delt 25. plads til en værdi af 3.191 euro. Lasse Jensen sluttede på en delt 33. plads og fik for denne 2.277 euro.

Pengepræmierne er medtalt for damerne på LET, men skulle i følge Challenge tourens hjemmeside ikke tælle med for denne tours finalister.

Turneringen blev en stor triumf for den hollandske Challengetour spiller Daan Huizing, der også havde ført efter første runde. Huizing vandt i 16 under par med englænderen Meghan MacLaren på andenpladsen i 14 under par. Huizing har to sejre på sit cv på Challenge touren tilbage i 2013, mens MacLaren pt. er nummer tre på LET Tours rangliste. Turneringens førstepræmie var 60.465 dollars eller lige over 400.000 danske kroner!

Jordan Mixed Open, Slutresultat

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X