Slutspillet kræver topplacering af Højgaard

Slutspillet kræver topplacering af Højgaard

Det så så godt ud for Nicolai Højgaard halvvejs gennem The Open, hvor han lå blandt de tyve bedste i årets sidste major. Desværre kunne han ikke følge spillet fra første runde op i weekenden, og faldt helt tilbage til en delt 66. plads. Det er er der ikke mange point i, og mandag faldt han for første gang i seks måneder ud af top-50. Placeringen på verdensranglisten har ikke betydning på kort sigt, da vi skal helt frem til årsskiftet før 50. pladsen er adgangsgivende til bl.a. The Masters.

På kort sigt er den seneste tids sekundære placeringer ved at koste adgangen til FedEx Cup-slutspillet, der begynder i august. Nicolai Højgaard er siden 16. pladsen i Masters ikke slutte bedre end nummer 35 (i Canadian Open), og faktisk er andenpladsen i Farmers Insurance Open i januar og 16. pladsen på Augusta hans eneste top-30 placeringer på PGA Tour.

Der resterer blot to turneringer på PGA Tour inden slutspillet begynder. 3M Open i denne og Wyndham Championship om to uger. Højgaard spiller ikke 3M Open, da han forbereder sig til OL i næste uge, så hvis han skal med blandt de 70 bedste på FedEx Cup-ranglisten, der kommer med i slutspillet, så skal han slutte toppen af leaderboardet i Wyndham Championship.

Højgaard er nummer 77 på ranglisten, 89 point fra 70. pladsen. En syvendeplads giver 90 point, så han skal minimum slutte på den placering, men så må spillerne omkring ham heller ikke får point, og placeringen må heller ikke deles med andre. Derfor er en fjerde- eller en femteplads nok mere realistisk det, der skal til.

I forhold til at beholde kortet til 2025-sæsonen, så bør det ikke være i fare. De spillere, der ikke kommer i slutspillet, har otte turneringer i efteråret til at samle point sammen og forbedre deres placering på ranglisten. Efter den sidste turnering er det de 125 bedste, der får fornyet deres kort til PGA Tour, mens de spillere, der spiller sig ind i top-60 får adgang til de første Signature Events i 2025.

Thorbjørn Olesen kan kun nå med i slutspillet hvis han vinder Wyndham Championship. Han er nummer 150 på ranglisten, og skal altså med al sandsynlighed bruge efteråret på at spille sig ind blandt de 125 bedste.

Både Nicolai Højgaard og Thorbjørn Olesen spiller OL i Paris i næste uge, og har indtil fredag (den 2.8) om aftenen før de skal beslutte sig for om de rejser til USA og sæsonens sidste turnering inden slutspillet.

Related posts

X