Söderberg smed sikker sejr hjemme i Sverige

Söderberg smed sikker sejr hjemme i Sverige

Sebastian Söderberg var på forhånd en af de allerstørste favoritter hjemme i Sverige, og verdens nummer 98 lagde sig allerede tidligt torsdag i spidsen for Volvo Car Scandinavian Mixed i Helsingborg. Söderberg gennem hele turneringen, og lignede en sikker vinder af turneringen, hvor herrer og damer spiller i samme felt. Inden finalerunden var han hele otte slag foran nummer to.

Men han begyndte at sætte slag til i løbet af søndagen, og længere fremme på banen havde Linn Grant gang i en super runde. Grant vandt turneringen i 2022, og søndag satte hun et angreb ind på sin anden titel. Hun leverede syv birdies og ingen bogeys, men da hun kom i klubhuset i 18 under par, var hun tre slag efter sin mandlige landsmand.

Söderberg satte slag til på hul 13 og 15, men havde et enkelt slags forspring på 18. tee. Han var i greenside bunker i to slag, og endte med et putt for sejren. Det røg forbi, og retur-puttet på godt 40 centimeter smuttede også forbi, og pludselig var Linn Grant vinder af turneringen.

Hun var 12 slag bedre end sin landsmand i dag, og avancerede fra 11. til førstepladsen, og vandt altså den blandede turnering for anden gang. Det er blot hendes anden start på LET i år, og hun er nu nummer seks på ranglisten.

Söderberg er nu nummer to på Race to Dubai.

Nicole Broch Estrup blev bedste dansker som nummer syv efter en afsluttende 68’er. Hun tager lige over 300.000 kroner med hjem fra Sverige, og er fremme som nummer 8 på LET’s rangliste.

Rasmus Højgaard endte som nummer 20.

Related posts

X