Golfhæftet
header abonnemnt teaser
SPANSK HULSPILSSEJR I TYSKLAND

SPANSK HULSPILSSEJR I TYSKLAND

Af Nicolai Jaquet
Det blev til en spansk hulspilssejr på European Tour i Tyskland og en ukendt australier tog titlen på Fiji.

Spanske Adrian Otaegui vandt søndag Saltire Energy Paul Lawrie Match Play i Bad Griesbach i Tyskland. Det gjorde han foran hjemmebane favoritten Marcel Siem, der blev slået med 2&1 i hulspilsfinalen.

Otaegui havde om morgenen gjort kort proces mod landsmanden Alejandro Canizares i semifinalen. Canizares var oppe mod Johan Carlsson i ‘bronzekampen’, hvor svenskere tog tredjepladsen.

Sejren er Otaeguis første på European Tour, og også hans første professionelle sejr overhovedet. Med titlen får han 171,000 euro, der bringer spanieren op omkring top 40 på Race to Dubai.

LÆS: Ny superrunde af Søren i USA

Lucas Bjerregaard røg ud allerede tilbage i fredags men får lidt penge med hjem. Lasse Jensen, der røg ud i første runde, får ingenting..

Lucas Bjerregaard får 16,000 euro med hjem til Race to Dubai ranglisten, hvor han stadig har et stykke op til top 100. Omkring 71,000 point er han efter, og det betyder, at Lucas skal finde topresultaterne frem i kampen for at beholde European Tour-kortet.

LÆS: Svære forhold ved DM i Esbjerg

Australsk sejr på Fiji
Det blev australieren Jason Norris, der tog sejren i ugens anden European Tour turnering, Fiji International. En flot sejr af australieren, der lå nummer 1238 på verdensranglisten inden denne uge.

Det var hans første sejr nogensinde. Han vandt i samlet 14 under med fire slag ned til sine to landsmænd David Mckenzie og James Marchesani og thailænderen Jazz Janewattananond.

Leaderboard fra Fiji kan ses her.

I næste uge er European Tour i Danmark til Made in Denmark. Turneringen i Himmerland bliver selvfølgelig dækket rigtig tæt af golfavisen.dk, der glæder sig efter en lidt stille uge op Touren.

Vinderen fra Tyskland Adrian Otaegui er med, og gør de mange danske spillere følgeskab.

Følg med her på siden i løbet af ugen, når vi varmer op til Made in Denmark.

 

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------