STORE PENGEPRÆMIER TIL THE HURDLE 2017

STORE PENGEPRÆMIER TIL THE HURDLE 2017

Af Pressemeddelelse

Første mandag i september afholdes Kunde & Co’s årlige golfturnering, The Hurdle, hvor turneringens hidtil højeste pengesum på 675.000 kroner er på højkant mellem mange dygtige talenter fra European Tour, Challenge Tour og Ecco Tour/Nordic League.

Der er igen i år noget at komme efter, når en-dagsturneringen The Hurdle afholdes i Søllerød Golfklub mandag den 4. september. Både på spillerfronten, hvor flere prominente talenter kan ses i aktion, men også på gevinstsiden, hvor de unge håb spiller om samlet 675.000 kroner fra en række venlige sponsorer. Turneringen følger sit sædvanlige set-up, hvor der ligges ud med en Pro-AM Hold- og Pro individuel turnering og afslutningsvis spilles en nervepirrende shoot-out.

Sidste års vinder
I 2016 blev det unge talent Martin Ovesen den helt store vinder med knap 100.000 kroner i præmier, hvilket bl.a. skyldes, at han vandt den præstigefyldte shoot-out konkurrence ”Dronningens Ærespris”. Benjamin H. Poke spillede sit hold af amatører til sejr og fik førstepladsen i holdturneringen på 75.000 kroner. De to spillere delte derudover en 12. plads.

Golf er en dyr sport med mange udgifter til flyrejser, hoteller og deltagelsesgebyrer, så jeg var dybt taknemmelig over at vinde så mange penge sidste år. Det var en kæmpe lettelse og hjælp for mig, og gevinsten gjorde min deltagelse i Challenge Touren mulig,” siger Martin Ovesen.

Årets spillerliste
Deltagerlisten byder som tidligere år på flere dygtige talentnavne fra tre af de mest prominente turneringer. Det er navne som Jeff Winther fra European Tour samt Mark Haastrup, Martin Ovesen, Niklas Nørgaard Møller, Martin Simonsen, JB. Hansen, Oliver Suhr, Victor Østerby, Christian Gløet og Mads Søgaard fra Challenge Tour. De resterende talenter, som deltager i årets The Hurdle, kommer fra Ecco Tour/Nordic League. 

Fakta:

  • The Hurdle 2017 afholdes mandag den 4. september med gunstart kl. 9.30 i Søllerød Golfklub, Brillerne 9, 2840 Holte. Alle interesserede er velkomne – der er ingen entré.
  • The Hurdle udspiller sig i krydsfeltet mellem pro’er og øvede amatører, hvor førstnævnte coacher de tre amatører, de spiller sammen med – så de som hold kan hive en sejr hjem.
  • Ca. 28 professionelle talenter deltager; heriblandt, Jeff Winther, Mark Haastrup, Martin Ovesen, Niklas Nørgaard Møller, Martin Simonsen, JB. Hansen, Oliver Suhr, Victor Østerby, Christian Gløet og Mads Søgaard.
  • Kunde & Co er hovedsponsor af præmiesummen. Medsponsorer er bl.a. ECCO, PhaseOne, Danica, Beierholm, Thygesen Invest, Evomove, Aplha Group, Willis Towers Watson, Bräuner & Krogh, Deloitte, Danders & More, I & T Alpha, Carlsbergbyen, IUM, SimCorp, Frankly, Lund Byggeri, Danpo, Swedoor JW, Eilersen og Peak Performance.
  • The Hurdle er opkaldt efter Kunde & Co’s hækkeløbsfilosofi.

Related posts

X