Stormvejr aflyser finalerunde på Pebble Beach

Stormvejr aflyser finalerunde på Pebble Beach

Søndag blev starttiderne til finalerunden af AT&T Pebble Beach først skubbet et par timer, men ikke længe efter måtte arrangørerne indse, at stormvejret var for voldsomt og farligt til at at spille golf i. Håbet var at spille fjerde og sidste runde mandag, men det kan heller ikke lade sig gøre.

Her er en kort video ud over 18. green søndag. hvor det er tydeligt at vinden er for voldsom.

Beslutningen om at aflyse fjerde runde blev taget allerede i aftes lokal tid, i nat dansk tid, og dermed står stillingen efter 54 huller ved magt. Det betyder, at Wyndham Clark vinder AT&T Pebble Pro Am foran Ludvig Åberg og Matthieu Pavon. Clark (foto) satte banerekord lørdag med en runde i 60 slag, og sprang fra 23. pladsen helt op som nummer et. AT&T Pebble Beach Pro Am er en Signature Event, så Clark vinder godt 25 millioner kroner og får hele 700 FedEx Cup-point. Med sejren rykker han op som nummer tre på Fed Ex Cup-ranglisten, hvor den franske rookie Pavon nu fører.

Nicolai Højgaard spillede med Clark lørdag men faldt tilbage til 31. pladsen, og det blev altså danskerens resultat i hans første Signature Event. Han er nu nummer 19 på FedEx Cup-ranglisten, og holder fri i denne uge, inden han i næste uge spiller endnu en Signature Event. I uge 8 gælder det Tiger Woods’ Genesis Invitational på Riviera i Los Angeles.

 

 

Related posts

X