STORT SENIORMESTERSKAB AFVIKLES I DANMARK

STORT SENIORMESTERSKAB AFVIKLES I DANMARK

Pressemeddelelse

Sct. Knuds Golfklub er sammen med Odense Golfklub blevet udvalgt til at lægge bane til XVI ESGA Masters.

ESGA står for European Senior Golfers Association og der er 23 lande med i organisationen.

Turneringen afholdes i uge 27, hvor der er prøvespil på banerne om mandagen, inden det går løs med selve turneringen tirsdag, onsdag og torsdag.

Der deltager i alt 186 spillere fra 20 lande, og de 120 spillere skal spille holdmesterskaberne på Sct. Knuds bane. Bruttomesterskaberne(uden handicap) afvikles i Odense.

Det kræver mange frivillige for at få et så stort stævne afviklet, samtidig med at klubbens medlemmer i den uge må give afkald på at spille på banen.

Alle deltagerne er indkvarteret på Hotel Nyborg Strand, hvor der afholdes åbningsceremoni og præmieoverrækkelse og gallamiddag.

Sct. Knuds Golfklub er stolt over at blive udvalgt til at lægge bane til mesterskaberne for de bedste seniorer i Europa.

Related posts

X