Hainan Nice Golf
header abonnemnt teaser
SVENSK FØRING PÅ PGA TOUR

SVENSK FØRING PÅ PGA TOUR

Af Mogens Nielsen

Svenske Jonas Blixt har tidligere sejret tre gange på PGA Tour. Senest dog i 2013, når man ikke medtæller to mands holdturneringen i New Orleans i 2017. Nu fører han Charles Schwab Challenge, men med mindst mulige margin.

Jonas Blixt er siden sine bedste dage omkring 2012 til 2014 rykket ned som verdens nummer 308. I 2014 nåede han en enkelt uge som nummer 33, hvilket er hans højeste placering.

Fredag fulgte han sin første runde i 67 op med bare 64 og samlet ni under par, fører han Charles Schwab Challenge med et slag til Kevin Na og Tony Finau.

Jonas Blixt spillede i øvrigt med i Silkeborg i fjor i Made In Denmark, hvorfra fotoet stammer. Ved den lejlighed sluttede han dog et stykke fra cutgrænsen som delt nummer 120.

Læs også: Fem danskere med i weekenden i Himmerland

Justin Rose og Francesco Molinari er efter verdensranglisten de største favoritter i turneringen. De ligger side om side på en delt 46. plads, et slag over par og kun et slag fra spillerne på cutgrænsen.

De tre næste favoritter, verdens nummer otte, ni og ti DeChambeau, Schauffele og Rickie Fowler er lidt overraskende alle ude af turneringen i Fort Worth i Texas. De to førstnævnte med et slag for meget og Fowler med to slag fra at komme videre.

Charles Schwab Challenge kan følges på GolfTV og på nettet, kan stilling og scores følges her

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------