Tøserne på 22 dominerer første runde af Evian Masters

Tøserne på 22 dominerer første runde af Evian Masters

Af Jimmy Bak

Englands Melissa Reid, Morgan Pressel fra USA og Sydkoreanske Sun Ju Ahn deler efter første runde i den 17. udgave af Evian Masters.

Trioen, der alle er 22 år gamle, sluttede seks slag under par på en kold og overskyet dag med regnbyger af og til på Evian Masters Golf Club i Evian-les-Bains, France.

“Jeg ramte fairways, ramte greens, landede i de zoner jeg ville go fik så nogle gode puts i hul,” sagde Reid, som har arbejdet med sin putning med sin træner Dave Ridley. “Jeg har arbejdet særlig koncentreret med min putteteknik, fordi han ser det som en svaghed i mit spil. Så vi har ændret lidt i min opstilling, og det ser ud til at bolden ruller meget bedre denne uge.”

Reid fik hendes første professionelle sejr i maj, men Evian Masters, med en samlet pengepulje på $3.25 millioner, udgør en meget større udfordring og er samtidig en major på LET.

“Jeg spillede godt i Tyrkiet, men jeg føler ikke at jeg har spillet mit bedste endnu i år og alligevel har jeg formået at slutte i top 10 de fleste uger. Så jeg føler virkelig at mit spil er på vej i den rigtige retning. Det giver automatisk en øget selvtillid.

Iben Tinning er den eneste dansker der er med i turneringen og havde en svær dag på banen. Hun sluttede næsten sidst i feltet fire over par. Men hun var ikke den eneste der skuffede. Laura Davies snuppede suverænt sidstepladsen med 11 under par og må nok se sig ude af turneringen efter anden runde i morgen.

Iben fortæller her om runden(fra hendes hjemmeside):

Så er starten gået til Evian Masters. Kl 7.23 slog jeg det første slag ned i midten af fairway, og mit andet slag var perfekt mod pinden, men desværre fik jeg lidt af en overraskelse da den fløj over green. Jeg vidste godt at man slår lidt længere her men ikke mere end 5 meter, men idag formåede jeg at slå mit 9 jern 124 meter carry. Slår det normalt 115 meter, så det gjorde at jeg blev lidt usikker på mine længder resten af runden, æv æv… det er ikke lige banen ,hvor du skal miste greens! Jeg havde desværre også lidt svært ved at finde pacen på greens, så fik kun én birdie. og en dum dobbelbogey på sidste hul. Det satte bare et ærgerligt punktum på dagen..

Jeg har været på putting green efter runden og føler at det går lidt bedre. De her greens er meget hurtige, og det skal man lige vænne sig til, efter 2 uger i dk.

Nåh, men der er en ny dag imorgen, og Fighter Tinning skal på banen imorgen, så glæder mig til en ny runde. Så længe jeg lærer af mine fejl og at jeg har set rigtig mange gode slag idag, gør at håbet for en runde i 60erne stadig er der!

Related posts

X