TEETIMES ER KLAR – THORBJØRN OG LUCAS I KANONBOLDE

TEETIMES ER KLAR – THORBJØRN OG LUCAS I KANONBOLDE

Af Pressemeddelelse.

Danmarks to bedste golfspillere Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard får særdeles fornemt selskab på de første to runder af Made in Denmark by FREJA 2019. Også Søren Kjeldsen, Joachim B. Hansen og Nicolai Højgaard er placeret i særdeles attraktive bolde.

Torsdag morgen/formiddag
Lucas Bjerregaard skal allerede i aktion torsdag kl. 08:10, når han på 10. hul slår ud sammen med Erik Van Rooyen og den forsvarende mester, Matt Wallace. Alle tre spillere viste højt niveau i den netop-afviklede US PGA Championship og er faktisk også bookmakernes favoritter i denne uge.

Lige i hælene på Lucas og Co. følger med en starttid kl. 08:20 Joachim B. Hansen i selskab med festlige Andrew “Beef” Johnston og talentfulde Marcus Kinhult fra Sverige.

For de helt morgenfriske
Hører du til de helt morgenfriske, så står Jeppe Huldahl og Lasse Jensen klar torsdag morgen kl. 07:30 på hul 1. Den tidligere Europa Tour vinder, Jeppe Huldahl, får således lov at slå årets første slag ved Made in Denmark by FREJA 2019, og forhåbentligt vil der være opbakning på lægterne.

Torsdag middag/eftermiddag
Mens Lucas Bjerregaard og Matt Wallace vil være morgenens største trækplaster, så bliver tilskuerne trukket lidt mere ud om eftermiddagen. Den helt store stjernebold hedder Thorbjørn Olesen, Lee Westwood og Thomas Pieters, som slår ud kl. 13:20 på 1. hul.

Foran det trekløver slår Søren Kjeldsen kl. 13:10 ud sammen med formstærke Jorge Campillo og amerikanske Kurt Kitayama, der allerede har vundet to gange på European Tour i denne sæson.

Interessant nok har Europa Touren placeret Nicolai Højgaard i en fremragende bold med start kl. 13:40. Her slår den blot 18-årige komet ud sammen med Ryan Fox og Nacho Elvira. Så bliver man træt af at følge Olesen, Westwood og Pieters, så kan man lade sig falde tilbage og støtte Danmarks måske næste helt store golfstjerne.

I alt er 16 danskere til start ved Made in Denmark by FREJA. Nedenfor kan du se alle deres starttider samt medspillere.

Du finder hele startlisten på Europa Tourens hjemmeside her.

Danske starttider

  • Kl. 07:30 Jeppe Huldahl, Jeunghun Wang, Lasse Jensen (Hul 1)
  • Kl. 07:50 Oliver Hundebøll Jørgensen, Maximillian Kiefer, Chris Paisley (Hul 10
  • Kl. 08:10 Sam Horsfield, Daniel Gaunt, Mathias Gladbjerg (Hul 1)
  • Kl. 08:10 Lucas Bjerregaard, Erik Van Rooyen, Matt Wallace (Hul 10)
  • Kl. 08:20 Robert Karlsson, Romain Wattel, Martin Leth Simonsen (Hul 1)
  • Kl. 08:20 Joachim B. Hansen, Andrew “Beef” Johnston, Marcus Kinhult (Hul 10)
  • Kl. 12:30 David Law, Christian Gløët, Andrea Pavan (Hul 10)
  • Kl. 13:00 Anders Hansen, Oliver Fischer, Nicolai Kristensen (Hul 10)
  • Kl. 13:10 Nicolai Tinning, Elias Bertheussen, Joakim Lagergren (Hul 10)
  • Kl. 13:10 Jorge Campillo, Søren Kjeldsen, Kurt Kitayama (Hul 1)
  • Kl. 13:20 Thorbjørn Olesen, Lee Westwood, Thomas Pieters (Hul 1)
  • Kl. 13:20 Jack Singh Brar, Jeff Winther, Max Schmitt (Hul 10)
  • Kl. 13:30 Jason Scrivener, Morten Ørum Madsen, Richard McEvoy (Hul 10)
  • Kl. 13:40 Nacho Elvira, Nicolai Højgaard, Ryan Fox (Hul 1)

Husk at du allerede onsdag kan følge spillerne i deres Pro-Am. Her er stemningen ganske afslappet, og det også muligt at komme helt tæt på spillerne. Så har du tid, kan et besøg på Himmerland Golf & Spa Resort onsdag absolut anbefales, og ellers ses vi bare torsdag.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------