Primo Tours
Sportspark Blaavandshuk
Nordic Golfers
Santander
Vilcon
Bolig udland
Golfhæftet
Loewe
header abonnemnt teaser
TIGER OG MOLINARI I FØRERBOLD SØNDAG

TIGER OG MOLINARI I FØRERBOLD SØNDAG

Af Søren Amstrup

Tre spillere gik otte under par lørdag ved tredje runde af årets første major The Masters. En af dem, Tony Finau, er helt fremme på en delt andenplads inden finalerunden. En finalerunde der desværre spilles tidligere end planlagt pga. et truende uvejr.

Finalerunden spilles allerede fra klokken 7.30 lokal tid, 13.30 dansk tid. Der spilles i tre-bolde fra to teesteder, og førerbolden går ud klokken 9.20 lokal tid, 15.20 dansk tid. Det bliver en førerbold bestående af Francesco Molinari, Tony Finau og Tiger Woods.

Tiger gik en næsten fejlfri runde i fem slag under par. En enkelt bogey blev det til på femte hul, men ellers noterede han seks birdies. De sidste tre kom på hullerne 13, 15 og 16, og på det tidspunkt var Tiger oppe og føre turneringen, og stemningen på anlægget var helt elektrisk. Tiger er 11 under par for turneringen, og han jagter sin femte Masters-sejr og sin 15. major totalt.

Tony Finau var en af tre spillere, der skilte banen ad denne lørdag. Han var seks under par, da han vendte efter ni huller, og bag-ni bød på yderligere to birdies og et bogey-frit scorekort var en realitet på moving day ved Masters. Det betyder en delt andenplads til Finau. Han deler den med Tiger Woods. Det kan ikke gøres bedre.

Læs også: Super-runde af danskerne på moving day

Patrick Cantlay gjorde Finau kunsten efter, men han startede to over par, og Cantlay er nu side om side med Thorbjørn Olesen i seks under par. Webb Simpson var tredje mand i otte under for dagen, og den rutinerede amerikaner er på en delt femteplads inden finalerunden i ni under samlet.

Brooks Koepka er 10 under par på fjerdepladsen alene efter en runde i tre under par.

Francesco Molinari, den forsvarende The Open vinder og Ryder Cup helt, havde en dejlig dag på Augusta Nationals flotte anlæg. Han startede syv under par, og det blev kun bedre som dagen skred frem. Han fik en stille start og var to under efter ni huller, men på de sidste ni tog det fart for den uhyggeligt stabile italiener. Birdies på 12, 13, 14 og 15 bragte ham alene i spidsen med to slag til nærmeste forfølgere. Par på 16 og 17 blev fulgt op af en vanvittig par efter en tur i green side bunkeren på 18., og dermed tager Molinari en føring på to slag til Finau og Woods med ind til finalerunden. Molinari har ikke lavet en bogey siden hul 11 torsdag!

Koepka og Simpson får følgeskab af Ian Poulter i næstsidste bold søndag, der altså starter noget tidligere end planlagt.

Thorbjørn Olesen er på en delt 14. plads, mens Lucas Bjerregaard er delt 20’er.

Viaplay, TV3 Max og TV3 Sport sender fra henholdsvis klokken 15, 15 og 16 dansk tid fra finalerunden.

Leaderboard og alle slag fra alle spillere kan ses på Masters hjemmeside.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X