Tiger Woods  forstætter med at spille i rødt

Tiger Woods forstætter med at spille i rødt

Efter bruddet med Nike ved nytår løftede Tiger Woods sent mandag i USA sløret for hvordan han kommer til at gå klædt på golfbanen fremover. Rygterne om et samarbejde med Taylor Made, hans udstyrssponsor, har svirret et stykke tid, og i går præsenterede Woods og Taylor Mades direktør det nye mærke SUN DAY RED.

Det bliver et selvstændigt mærke ejet af Taylor Made og Tiger Woods, som har en tiger som logo og så den lidt specielle stavemåde af Sunday Red. Det nye mærke blev offentliggjort via denne video på de sociale medier samtidig med at Tiger Woods selv præsenterede det i forbindelse med Genesis Invitational.

Genesis Invitational er Tigers egen turnering på PGA Tour, og i år er den en Signature Event, så fra på torsdag er 70 af verdens bedste spillere samlet på Riviera Country Club i kampen om 25 millioner kroner til vinderen. Deriblandt Nicolai Højgaard og Tiger Woods selv, og han får altså mulighed for at vise sit nye tøj frem. Om han når at få den søndags-røde polo på må hans spil afgøre. Trods det begrænsede antal spillere er der et cut, så kun de 50 spiller med i weekenden.

Related posts

X