TIL TOPS IGEN – JB HANSEN BRÆNDER LEOPARD CREEK AF

TIL TOPS IGEN – JB HANSEN BRÆNDER LEOPARD CREEK AF

Han er en del af den danske vinderkreds efter sidste uges triumf ved Joburg Open. I denne uge kæmper Joachim B. Hansen ligeledes med i den sjove ende ved Alfred Dunhill Championship på den naturskønne Leopard Creek-bane i Sydafrika.

Det ser også ud til, at banen ligger til danskerens smag. I fredagens tidlige runder skød Hillerød-spilleren sig nemlig til tops med en slagkraftig runde. Trods to bogeys kom danskeren rundt i otte slag under par – 64 slag – og indtog en tidlig førsteplads, inden det meste af feltet havde slået ud. Det er den bedste runde, der indtil videre er gået under turneringen.

En eagle på par 5-hullet 13 gav især et godt afsæt på runden, som startede på bagni.

Joachim B. Hansen er dermed 10 slag under par efter to runder.

Til gengæld havde Benjamin Poke og Nicolai Højgaard en hård dag på kontoret og skød begge adskillige slag over par. Dermed misser de cuttet ved Alfred Dunhill Championship.

Lucas Bjerregaard slår ud over middag.

Related posts

X