TILLYKKE MED KORTET JEFF!!

TILLYKKE MED KORTET JEFF!!

Af Peter Skott Carlsen.

De seneste sæsoner har Jeff Winther måtte tage en tur på tourskolen for at beholde sit Europa Tour kort, men det er ikke nødvendigt i år, for efter en flot 11. plads i Tyskland er han nu sikker på endnu en sæson på touren, og det er endda i en bedre kategori.

Jeff Winther har i denne sæson den bedste af slagsen i karrieren, og da han søndag blev nummer 11 ved Porsche European Open i Hamburg, fik han 50,4 point, og dermed nåede han op på 442,8, hvilket er nok til en fornyelse af kortet. Han kom fra tourskolen i år med en kategori 17, men nu får han kategori 10, og dermed vil han være inde i alle turneringer og kan planlægge sæsonen derefter.

– Læs mere: Sejr til Casey efter fem års tørke

Ved turneringen i Tyskland blev Lasse Jensen nummer 33, men han er helt nede som nummer 180 på Race to Dubai Rankings. Skulle han komme ind i flere turneringer i år, kræver det et topresultat, hvis han skal nærme sig et fuldt kort. I øvrigt er der ni spillere på RTD, der ikke tæller med, og det betyder, at det lige nu er top-119, der får kortet. Europa Touren har tidligere lavet en uofficiel beregning, der siger, man skal have 380,0 point for at beholde kortet.

– Læs mere: Helligkilde og Haastrup byttede plads igen

På Challenge Touren var seks danskere til start ved Open de Bretagne i Frankrig, og af dem sluttede Marcus Helligkilde som nummer 41, mens Mark F. Haastrup blev nummer 47. Der resterer nu blot syv turneringer i sæsonen, men lige nu er ingen danskere i top-15 på Road to Mallorca, der efter sæsonen får kortet til Europa Touren. Der er dog mulighed for at hente tiltrængte point allerede i denne uge, hvor Open de Portugal har Rasmus Højgaard, Oliver Hundebøll, Nicolai Tinning, Jeppe Pape Huldahl, Mark F. Haastrup, Benjamin Poke og Marcus Helligkilde til start.

Jeff Winther hviler ikke på laurbærrene ovenpå successen i Tyskland, og derfor er han til start ved KLM Open, hvor han får selskab af Søren Kjeldsen og Lasse Jensen, mens Nicolai Højgaard er med på en invitation.

European Tour Race to Dubai Rankings
1. Shane Lowry: 3.344,6 point.
2. Bernd Wiesberger: 2.944,6 point.
3. John Rahm: 2.658,3 point.
37. (36) Lucas Bjerregaard: 969,2 point.
— Top-50 = sæsonfinale (pt. 768,5 point) —
90. (100) Jeff Winther: 442,8 point.
99. (97) Søren Kjeldsen: 413,3 point.
111. (107) Joachim B. Hansen: 368,8 point.
— Top-119 = fornyelse af tourkort (pt. 341,3 point) —
140. (137) Thomas Bjørn: 250,9 point.
180. (193) Lasse Jensen: 130,0 point.
272. (268) Anders Hansen: 21,3 point.

276. (273) Martin Simonsen: 19,8 point.

Ladies European Tour Order of Merit
1. Nuria Iturrios: 488,95 point.
2. Esther Henseleit: 474,66 point.
3. Marianne Skarpnord: 447,40 point.
37. Nanna Koerstz Madsen: 86,58 point.
42. Nicole Broch Larsen: 81,11 point.
60. Emily Kristine Pedersen: 60,71 point.

Challenge Tour Road to Mallorca
1. Calum Hill: 107.763  point.
2. Richard Bland: 101.206 point.
3. Antoine Rozner: 99.674 point.
— Top-15 = Europa Tour kort (pt. 51.564 point) —
22. (21) Rasmus Højgaard: 44.541 point.
23. (22). Martin Simonsen: 44.088 point.
36. (33) Benjamin Poke: 38.384 point.

43. (41). Mark F. Haastrup: 33.898 point.
77. (70) Nicolai Højgaard: 13.253 point.
105. (111). Marcus Helligkilde: 7.923 point.

113. (109) Nicolai Tinning: 6.834 point.
132. (129) Jeppe Pape Huldahl: 5.004 point.
152. (145) Christian Gløet: 3.295 point.

205. (199) Lasse Jensen: 1.280 point.
217. (211) Martin Ovesen: 920 point.

Staysure Tour Order of Merit
1. Philip Price: 1.984 point.
2. Bernhard Langer: 1.955 point.
3. Paul Broadhurst: 1.920 point.
49. Steen Tinning: 305 point.

Nordic League Ranking
1. Christopher Sahlström: 37.910 euro.
2. Niklas Nørgaard Møller: 35.559 euro.
3. Elias Valås Falkenér Bertheussen : 33.806 euro.
4.  Nicolai Buchwardt Kristensen: 27.216 euro.
5. Haraldur Magnus: 26.902 euro.
— Top-5 = Challenge Tour kort —
6. Gudmundur Kristjansson: 26.721 euro.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------