Sportspark Blaavandshuk
Vilcon
Nordic Golfers
Primo Tours
Loewe
Golfhæftet
Bolig udland
Santander
header abonnemnt teaser
TINNING HAR DET SVÆRT I SENIOR OPEN CHAMPIONSHIP

TINNING HAR DET SVÆRT I SENIOR OPEN CHAMPIONSHIP

Af Mogens Nielsen

En ren stjerneparade af Senior Tour spillere har det svært i Wales, hvor de spiller seniorernes British Open. Steen Tinning er inde i 12 slag over par efter at have gået begge runder i 77. Det kan være nok til cuttet, der aktuelt ligger i rekordagtige 10 over par!

Er man født før 1965 og har fulgt topgolf, siden man blev voksen, vil man nikke genkendende til det meste af feltet i Senior Open Championship, der afvikles på Royal Porthcawl GC i Wales. Cirka halvdelen har på et tidspunkt tilhørt den absolutte verdenselite.

Her kæmper de fordums stjerner en nærmest umulig kamp mod banens par, hvor cuttet midtvejs i anden runde ligger til ti over par.

I en superbold med to af Europas ‘Big Five’ – Langer og Woosnam – , var John Daly tredjemand. Da European Tour var afbrudt grundet regn i Tyskland, så vi bolden på 18. hul, hvor alle slog ind til eagleputt. Europæerne fik birdie, mens Daly sænkede en tremeter for eagle og dermed gik fra 11 over par til ni over og et klaret cut. Langer er med i toppen i et slag over par og Woosie er også videre i syv over par.

Videre kommer  formentlig også Paul McGinley, der efter at være blevet gammel nok, spiller sin blot anden turnering på Senior Tour. Den afgåede Ryder Cup kaptajn er ‘Kun’ fem over par, men er også kun i starten af sin runde.

Desværre halter det for danske Steen Tinning, der har gået begge sine runder i 77 og sluttet i 12 over par. Cuttet bevæger sig den vej, men 12 over kan sagtens vise sig at blive bare et slag for meget.

Du kan følge alle de tidligere koryfæer her og fra klokken 18 sender Viasat Golf også fra seniorernes Major.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X