Ugens vigtigste turnering er naturligvis US Open, men der spilles også andre steder i verden, og flere steder hvor det er værd at holde øje med danskerne.
US Open i USA
For første gang er der fire danskere med i US Open, og de bliver alle testet på den krævende Oakmont bane. Både Rasmus Neergaard og Niklas Nørgaard er debutanter i US Open-sammenhæng, mens de to øvrige danskere endnu har til gode at klare cuttet i turneringen.
Rasmus Højgaard, Thorbjørn Olesen, Niklas Nørgaard og Rasmus Neergaard-Petersen
DP World Tour i Holland
KLM Open har også en del danskere til start inden US Open, hvor Neergaard-Petersen er med, mens de øvrige danske DPWT-spillere får en friuge.
Jeff Winther, Rasmus Neergaard, Hamish Brown, Lucas Bjerregaard, Jacob Skov Olesen og Alexander Frances
LPGA i USA
Kvinderne i USA er Michigan, ikke langt fra Canada, og så kan vi jo håbe, at de lidt nordeligere breddegrader passer danskerne.
Nanna K. Madsen, Emily Pedersen
Ladies European Tour i Belgien
Fra Tenrife til Belgien. LET har også bevæget sig nordpå, og den danske kvartet fra sidste uge er alle taget med.
Smilla Sønderby, Cecilie Finne-Ipsen, Natacha Høst Husted og Sofie Kibsgaard
Hotel Planner Tour i Tjekkiet
Ti danskere er med i Tjekkiet, hvor Martin Simonsen spiller med kniven for struben. Hans ‘medical-status’ er ved at udløbe, så han skal levere et godt resultat for at beholde sine spillerettigheder.
Jonathan Gøth Rasmussen, Peter Launer Bæk, Jeppe Kristian Andersen, Jens Kristian Thysted, Christoffer Bring, John Axelsen, Sebastian Friedrichsen, Søren Broholt Lind, Christian Jacobsen, Martin Simonsen,
LET Access i Tjekkiet
LET Access er også i Tjekkiet, og forhåbentlig har Amalie Leth-Nissen rystet skuffelsen over det tabte omspil af sig, og taget alt det positive fra sidste uge med til Tjekkiet.
Amalie og Cecilie Leth-Nissen
Nordic League i Sverige
Der spilles ved Stockholm, og blot tre danskere er taget turen til den svenske hovedstad.
Jacob Worm Agerschou, August Høst og Kristoffer Max
PGA Tour Americas i USA
Der er ‘Mid-season’ kvalifikation på PGA Tour Americas, og her er to danskere med fra tirsdag til fredag. Der spilles om kort til tourens anden halvdel af sæsonen.
Kasper Nyland og Gustav Frimodt