Ugens danskere: Emily Pedersen forsvarer Europas farver

Ugens danskere: Emily Pedersen forsvarer Europas farver

Det er en af de større uger på golfkalenderen, og som tv-seer er der nok at holde styr på de kommende dage. Solheim Cup i USA og Irish Open på DP World Tour stjæler overskrifterne, men der er mange andre danskere i aktion i denne uge.

Solheim Cup i USA
For fjerde gang er Emily Pedersen en del af det europæiske Solheim Cup-hold. Efter sidste års sejr i Spanien skal hun og de 11 andre europæere forsøge at vinde i USA præcis som de gjorde for tre år siden da matchen senest blev spillet i USA.

Emily Pedersen

DP World Tour i Nordirland
Rory McIlroy og Shane Lowry er fløjet hjem fra USA, og det er en verdensklassefelt, der er samlet på Royal County Down. Og med danske briller er især tre spillere værd at holde øje med. Niklas Nørgaard er tilbage på touren efter en uges hjemlig træning efter sejren i England. Rasmus Neergaard-Petersen debuterer som medlem af DP World Tour og endelig er Fredrik Kjettrup med på et wildcard efter hans imponerende halvsæson i Canada.

Nicolai og Rasmus Højgaard, Niklas Nørgaard, Thorbjørn Olesen, Frederik Kjettrup. Jeff Winther, Søren Kjeldsen, Rasmus Neergaard.

Sebastian Friedrichsen er første reserve

Challenge Tour i Portugal
Efter årets tredje sejr på Nordic League i forrige uge debuterer Victor Sidal som medlem af Challenge Tour i denne uge i Tyskland. Vi er i gang med den sidste afgørende del af sæsonen, så der er meget på spil for alle danskerne.

Hamish Brown, Jonathan Gøth-Rasmussen, Peter Launer Bæk, Nicolai Kristensen, Jeppe K. Andersen, Martin Simonsen, Oliver Hundebøll, Christoffer Bring.

LET Access Tour i Frankrig
Sæsonen nærmer sig sin afslutning på LET Access. Der resterer fir turneringer, og for Natacha Høst Husted gælder det om at holde fast i sin top-6, der sikrer oprykning. I sidste uge blev hun nummer seks, og endnu en top-10, så er kortet til LET tæt på.

Natacha Høst Husted, Cecilie Finne-Ipsen, Fie Olsen, Amalie Leth-Nissen

Nordic League i Næstved
Vi nærmer os afslutningen på sæsonen, og kampen om Challenge Tour-pladserne spidser til. Måske kan Næstved-spilleren, Alexander Frances udnytte hjemmebanefordelen og tage et stort skridt med Challenge Tour.

Alexander Frances, Frederik Birkelund, Jens Kristian Thysted m.fl.

Epson Tour i USA
Nicole Lørup skal til at vinde for at rykke op fra Epson Tour, så den resterende del af sæsonen handler lige så meget om at få et godt afsæt frem mod 2025.

Nicole Lørup

PGA Tour Champions i USA
Thomas Bjørn holder sig fortsat inden for top-36 på ranglisten, der vil give ham fuldt kort til den amerikanske Seniortour i 2025. Et enkelt godt resultat mere, så bør kortet være hjemme.

Thomas Bjørn

DP World Tour Q-School i Sverige og Østrig
First Stage af Q-School fortsætter i denne uge med turneringer i Sverige og Østrig. Fire danskere spiller i denne uge.

Kristoffer Max, Viktor Sidal Victor Bjørløw i Sverige. Mathias Gladbjerg i Østrig.

Related posts

X