Det er tid til at finde huer og luffer frem på DP World Tour. Det plejer at være bars skotsks efterårsvejr til Alfred Dunhill Links, så det er en ægte test i denne uge. Andre steder er sæsonafslutningen nær, og derfor slås der en masse flueben i disse uger.
DP World Tour i Skotland
Det vrimler med verdensstjerner i Skotland i denne uge, når der spilles Alfred Dunhill Links Championship i St. Andrews. Otte danskere er med i feltet, hvor der spilles Pro-Am med deltagelse af en lang række kendisser og forretningsfolk.
Nicolai og Rasmus Højgaard, Niklas Nørgaard, Thorbjørn Olesen, Jeff Winther, Søren Kjeldsen, Rasmus Neergaard, Sebastian Friedrichsen
Challenge Tour i Tjekkiet
Lucas Bjerregaard spille i sit andet hjemland, selvom han kunne have spillet med i Skotland som tidligere vinder af Dunhill Links. Han har valgt at spille med i den sidste tunering inden de to penge- og pointstærke turneringer i Kina samt sæsonfinalen på Mallorca. Det er kun top-70, der er sikre på en plads i Kina, så for Jeppe Andersen, Christoffer Bring og Peter Launer Bæk er det sidste chance for at spille sig ind i feltet.
Jonathan Gøth-Rasmussen, Peter Launer Bæk, Søren Broholt Lind, Jeppe K. Andersen, Christoffer Bring, Victor Sidal, Lucas Bjerregaard
Ladies European Tour i Kina
Der er blot blevet plads til en enkelt dansker på LET i denne uge. Der spilles Aramco Team Series i Kina, så der er fløjet en lang række profiler ind.
Emily Pedersen
LET Access Series i Spanien
Der spilles sæsonfinale på LET Access, og for Natacha Høst Husted gælder det om holde sig blandt de seks spillere, der rykker op på Ladies European Tour.
Cecilie Eggersen (a), Natacha Høst Husted, Puk Lyng Thomsen, Cecilie Finne-Ipsen, Fie Olsen, Cecilie og Amalie Leth-Nissen
Nordic League i Lyngbygaard
Slutspillet på Nordic League begynder i denne uge på Lyngbygaard ved Aarhus. De 50 bedste fra ranglisten er med, og det er allersidste udkald hvis man vil drømme om oprykning til Challenge Tour, og ikke allerede er i top-4 på ranglisten.
Alexander Frances, Jens Kristian Thysted m.fl.
PGA Tour Champions i USA
Jim Furyk var kaptajn for det amerikanske Presidents Cup hold i sidste uge. I denne uge er han vært for Furyk and Friends på Champions Tour, hvor Thomas Bjørn mere eller mindre kan sikre sig sit fulde kort til 2025-sæsonen.
Thomas Bjørn