UGENS EUROPÆISKE RANGLISTER

UGENS EUROPÆISKE RANGLISTER

Af Peter Skott Carlsen.

Det er golf på et stabilt og meget højt niveau, som Lucas Bjerregaard i denne sæson har leveret på Europa Touren, og efter den flotte 16. plads ved U.S. PGA Championship er han tilbage i top-20 på Race to Dubai Rankings. 

Syv turneringer og syv gange klarec cut. Det er status på den sæson, som Lucas Bjerregaard som lige nu leverer på Europa Touren. Efter den imponerende fjerdeplads ved WGC – Dell Technologies Match Play har frederikshavneren fulgt op med en 21. plads i Masters, og søndag blev det så til en 16. plads ved U.S. PGA Championship. Da han efterfølgende satte sig i flyveren på vej hjem til Made in Denmark, var det med 112.139 euro og 125,6 point i bagagen, og han er nu oppe på 19. pladsen på Race to Dubai Rankings. Her er Thorbjørn Olesen også avanceret to pladser til nummer 68, efter han blev nummer 64 i sæsonens anden major.

– Læs mere: Koepka genvandt PGA Championship takket være sit forspring før finalen

Der var ingen dansk succes på Ladies European Tour, da Emily Kristine Pedersen ikke klarede cuttet ved La Reserva de Sotogrande Invitational, men til gengæld var der tre danske top-10 resultater på Nordic League, hvor Niklas Nørgaard Møller sluttede på andenpladsen ved TanumStrand Fjällback Open i Sverige.

– Læs mere: Flot andenplads til Niklas Nørgaard Møller på Nordic League

I denne uge er vi så nået til for mange sæsonens højdepunkt, når der i Himmerland bliver spillet Made in Denmark. Her er der i år hele 3 mio. euro og 4.250 point at spille om, og det har medført det stærkeste felt i turneringens historie. Lucas Bjerregaard leder den danske hær, der i år er på 16 spillere.

Der har kun været spillet tre turneringer på Challenge Touren, men allerede nu har der været godt med danske topresultater. Forhåbentlig kommer der flere i denne uge, hvor bliver spillet D+D Real Czech Challenge. Her er Rasmus Højgaard, Mark F. Haastrup, Martin Ovesen, Benjamin Poke og Marcus Helligkilde en del af feltet.

Endelig så er en stor gruppe danske spillere rejst til Sverige for at spille Elisefarm Open på Nordic League. Den turnering spilles fra onsdag til fredag.

European Tour Race to Dubai Rankings
1. Kevin Kisner: 1.606,5 point.
2. Matt Wallace: 1.573,0 point.
3. Shane Lowry: 1.533,3 point.
19. (21) Lucas Bjerregaard: 797,6 point.
— Top-50 = sæsonfinale (pt. 436,5 point) —

62. (60) Søren Kjeldsen: 357,6 point.
68. (70) Thorbjørn Olesen: 324,1 point.
84. (81) Joachim B. Hansen: 263,1 point.
— Top-110 = fornyelse af tourkort (pt. 195,8 point) —
115. (109) Jeff Winther: 181,1 point.
123. (120) Thomas Bjørn: 157,9 point.
188. (186) Lasse Jensen: 71,6 point.
270. (268) Martin Simonsen: 10,4 point.

Ladies European Tour Order of Merit
1. Nuria Iturrios: 480,00 point.
2. Marianne Skarpnord: 370,31 point.
3. Esther Henseleit: 308,46 point.
31. Nicole Broch Larsen: 64,00 point.
50. Nanna Koerstz Madsen: 48,13 point.
53. Emily Kristine Pedersen: 47,47 point.

Challenge Tour Rankings
1. Antoine Rozner: 64.849 point.
2. Connor Syme: 33.620 point.
3. (3). Martin Simonsen: 28.740 point.
4. (4). Mark F. Haastrup: 24.349 point.

10. (10) Rasmus Højgaard: 15.165 point.
— Top-15 = Europa Tour kort (pt. 12.000 point) —
46. (46) Benjamin Poke: 3.000 point.
52. (52). Marcus Helligkilde: 2.983 point.
58. (58) Nicolai Højgaard: 2.343 point.
104. (104) Jeppe Pape Huldahl: 920 point.
126. (126) Nicolai Tinning: 580 point.

Staysure Tour Order of Merit
1. José Coceres: 525 point.
2. Peter Fowler: 350 point.
3. Philip Price: 219 point.
3. Paul Streeter: 219 point.

Nordic League Ranking
1. Frederik Niléhn: 20.047 euro.
2. Morten Ørum Madsen: 14.724 euro.
3. Gudmundur Kristjansson: 12.130 euro.
4. Nicolai Buchwardt Kristensen: 11.505 euro.
5. Emilio Cuartero: 10.887 euro.
— Top-5 = Challenge Tour kort —

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------