Golfhæftet
header abonnemnt teaser
UGENS EUROPÆISKE RANGLISTER

UGENS EUROPÆISKE RANGLISTER

Af Peter Skott Carlsen.

Benjamin Poke og John Axelsen i top-5 ved Made in Denmark Challenge Presented by Freja i Silkeborg, og Niklas Nørgaard Møller med sæsonens 9. top-10 resultat på Nordic League. Det var de største danske resultater på de europæiske tours i den forgangne uge.

Sæsonens på Challenge Touren begynder at nærme sig den afsluttende fase, og det er nu, at spillerne for alvor skal levere resultater, hvis de skal slutte i top-15 på ranglisten og dermed få kortet til Europa Touren. I fjor blev Made in Denmark Challenge Presented by Freja vundet af Joachim B. Hansen, og igen i år var en dansker tæt på at vinde, da Benjamin Poke blev nummer fire, mens amatøren John Axelsen imponerede med en 5. plads. Det flotte resultat af Poke var karrierens bedste, og præmiechecken på 13.000 euro sendte ham fra nummer 38 og helt frem til nummer 23 på ranglisten, og han er nu under 5.000 euro fra et Europa Tour kort.

– Læs mere: Skotsk sejr ved Made in Denmark

Siger man Nordic League i denne sæson, så siger man også Niklas Nørgaard Møller. Han har endnu ikke vundet, men fire gange er han blevet nummer to, og da det blev til en 4. plads ved Landeryd Masters i Sverige, er han nu avanceret til andenpladsen på Nordic League Rankings. Her får top-5 kortet til Challenge Touren, og det virker utænkeligt, at det ikke skal ske for Nørgaard Møller.

– Læs mere: Flere verdensranglistepoint til Nørgaard Møller

Efter to uger med majorgolf var Ladies European Tour i Skotland til Aberdeen Standard Investments Ladies Scottish Open. Nanna Koerstz Madsen blev bedste dansker på en 24. plads, og som nummer 36 er hun også bedst placeret på Order of Merit. Her er Emily Kristine Pedersen nu nummer 58 efter sin 65. plads i Skotland.

– Læs mere: Koreansk sejr i asiatisk domineret Ladies Scottish Open

Ser man bort fra Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen, der har spillet The Open og WGC i USA, så har de øvrige danskere på Europa Touren haft en lang pause, men igen i denne uge bliver der spillet på touren, når det gælder D+D Real Czech Masters. Her er Søren Kjeldsen, Joachim B. Hansen, Thomas Bjørn, Jeff Winther og Lassen Jensen på startlisten.

Fra Danmark er Challenge Touren rejst videre til Nordirland, hvor ISPS Handa World Invitational har en turnering for herrer og en for damer. Ingen danske damer er med, men det er til gengæld Rasmus Højgaard, Peter Launer Bæk, Martin Simonsen, Jeppe Pape Huldahl, Benjamin Poke, Marcus Helligkilde og Nicolai Højgaard.

Ladies European Tour holder pause ovenpå Scottish Open, men landet danner også i denne uge rammen om en turnering på en af de store europæiske tours, når Steen Tinning og resten af Staysure Touren spiller Scottish Senior Open.

Sidst men ikke mindst bliver det spændende at se, om Niklas Nørgaard Møller ved Åhus KGK ProAm henter sæsonens 10. top-10 resultat på Nordic League.

European Tour Race to Dubai Rankings
1. Shane Lowry: 3.344,6 point.
2. Bernd Wiesberger: 2.812,3 point.
3. John Rahm: 2.658,3 point.
32. (32) Lucas Bjerregaard: 969,2 point.
— Top-50 = sæsonfinale (pt. 709,0 point) —
60. (60) Thorbjørn Olesen: 576,4 point.
93. (93) Søren Kjeldsen: 390,3 point.
99. (99) Jeff Winther: 368,6 point.
— Top-110 = fornyelse af tourkort (pt. 300,6 point) —
112. (113) Joachim B. Hansen: 296,1 point.
127. (128) Thomas Bjørn: 245,3 point.
188. (189) Lasse Jensen: 108,0 point.
260. (261) Anders Hansen: 21,3 point.

267. (268) Martin Simonsen: 19,8 point.

Ladies European Tour Order of Merit
1. Nuria Iturrios: 488,95 point.
2. Esther Henseleit: 467,93 point.
3. Marianne Skarpnord: 447,40 point.
36. Nanna Koerstz Madsen: 86,58 point.
39. Nicole Broch Larsen: 81,11 point.
58. Emily Kristine Pedersen: 60,71 point.

Challenge Tour Rankings
1. Antoine Rozner: 93.160 point.
2. Calum Hill: 87.858 point.
3. Richard Bland: 87.607 point.
— Top-15 = Europa Tour kort (pt. 39.405 point) —
16. (14) Rasmus Højgaard: 38.933 point.
20. (20). Martin Simonsen: 35.621 point.
23. (38) Benjamin Poke: 34.622 point.

35. (29). Mark F. Haastrup: 29.342 point.
57. (50) Nicolai Højgaard: 13.253 point.
104. (103) Nicolai Tinning: 6.325 point.
117. (112). Marcus Helligkilde: 5.380 point.
137. (136) Christian Gløet: 3.295 point.

158. (156) Jeppe Pape Huldahl: 2.345 point.
187. (185) Lasse Jensen: 1.280 point.
200. (-) Martin Ovesen: 920 point.

Staysure Tour Order of Merit
1. Bernhard Langer: 1.955 point.
2. Paul Broadhurst: 1.920 point.
3. Philip Price: 1.623 point.
54. Steen Tinning: 225 point.

Nordic League Ranking
1. Christopher Sahlström: 35.236 euro.
2. Niklas Nørgaard Møller: 27.624 euro.
3. Gudmundur Kristjansson: 26.721 euro.
4. Elias Valås Falkenér Bertheussen: 22.123 euro.
5. Fredrik Niléhn: 21.124 euro.
— Top-5 = Challenge Tour kort —
6. Åke Nilsson: 20.519 euro.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------