USA vinder Solheim Cup

USA vinder Solheim Cup

Det lignede en umulig opgave for Suzann Pettersens tropper inden søndagens 12 singler. USA førte 10-6 over et europæisk hold, hvor flere af erfarne kræfter ikke havde spillet op til deres bedste de første dage.

Pettersen sendet Charley Hull ud i første bold for at få gang i Europa. Hun var oppe mod verdens nummer et, Nelly Korda, men det lod englænderen sig ikke gå på af. Hun knuste Korda, der ellers har spillet nærmest fejlfrit under denne Solheim Cup. 6/5 lød den overbevisende sejr på.

Knap var forspringet nede på tre point før Emily Pedersen måtte forlade banen med et klart nederlag. Danskeren var ude i anden singlematch, men fik aldrig gang i spillet og sat gang i den blå europæiske fest. Pedersen tabte hele 6 og 5 til en velspillende Megan Khang.

Amerikanerne vandt de næste matcher, og var tidligt tæt på den samlede sejr, inden europæerne bed fra sig, og gav et spinkelt håb om at nå 14 point. Håbet brast dog, og Lilia Vu satte det afgørende point på tavlen.

Facit efter den 19. Solheim Cup blev en 15,5 -12,5 sejr til USA, som for første gang siden 2017 endte med trofæet. Emily Pedersen endte med at spille alle fem og vinde to point. Charley Hull blev europæisk topscorer med tre point, mens tre amerikaneren, Korda, Zhang og Coughlin alle leverede tre point, men også kun spillede tre matcher.

Related posts

X