Nordic Golfers
Golfhæftet
Sportspark Blaavandshuk
Bolig udland
Santander
Primo Tours
Loewe
Vilcon
header abonnemnt teaser
USGA BLEV TRUET AF TRUMP

USGA BLEV TRUET AF TRUMP

Af Nicolai Jaquet
I denne uge spiller kvinderne U.S. Open på Trump National Bedminster i New Jersey. Siden den amerikanske præsidents bane blev annonceret som vært for turneringen, så har protesterne været meget højlydte. Nu viser det sig så, at Donald Trump angiveligt truede USGA med at sagsøge dem, hvis de fjernede turneringen fra hans bane.

Politiske skærmydsler har fyldt overskrifterne i lang tid, siden det blev officielt, at Trump National i Bedminster, New Jersey skulle være vært for 2017 udgaven af kvindernes U.S. Open. Modstanderne ville have turneringen flyttet, da Donald Trump har haft for vane at ytre sig mindre flatterende om kvinder.

Kvindernes U.S. Open afholdes denne uge, og mange havde nok håbet, at turneringen kunne afvikles fri fra politisk fnidder. Det kan blive svært, efter at USA Today rapporterer, at Donald Trump truede USGA (Det amerikanske golf forbund) med at sagsøge dem, hvis de fjernede U.S. Open fra Trump National.

Christine Brennan hedder USA Today journalisten, hvis anonyme kilde har bekræftet, at USGA’s direktør, Mike Davis, på et telefonmøde fortalte, at Trump ville sagsøge dem, hvis de rykkede værtsbane.

Trump har angiveligt været enten sagsøger eller sagsøgte i over 4.000 sager de sidste tre årtier.

LÆS: Før din hjerne i rigtig retning

USGA støtter fortsat op
Især en underskriftsindsamling fra en række Demokratiske senatorer fik sædet til at brænde under USGA. De krævede, at USGA sendte et signal om, at Trumps fornedrende udtalelser om kvinder krævede, at man tog et standpunkt og rykkede turneringen.

Er man i tvivl om, hvad ‘The Donald’ i tidens løb har sagt om det modsatte køn, så har den engelske avis The Telegraph lavet, hvad de kalder en ‘sexism tracker’, der kan ses her.

LÆS: Thorbjørn overhalede Kjeldsen på OWGR

Udadtil har USGA hele tiden støttet op om værtsbanen, og det samme gjorde sig gældende ved ‘media day’ forud for turneringen.

– Lad mig gøre det klart at det her hele tiden har handlet om at komme til en fantastisk bane for at spille kvindernes mesterskab. Siden USGA blev stiftet i 1894, har vi aldrig været involveret i politik – men kun i golf. Vi anerkender, at nogle vil gøre det her til et politisk event, men det vil vi ikke, siger Mike Davis.

Turneringen bliver afviklet planmæssigt, men om Donald Trump kommer på besøg under turneringen vides ikke.

U.S. Womens Open starter i morgen torsdag. Nanna Koerstz Madsen er ene om at forsvare de danske farver.

 

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X