Sportspark Blaavandshuk
VEGAS FØRER JOHN DEERE CLASSIC

VEGAS FØRER JOHN DEERE CLASSIC

Af Mogens Nielsen

Med The Open i næste uge, må John Deere Classic undvære samtlige spillere fra verdensranglistens top 50. Alligevel er det et ganske stærk felt, som Jhonattan Vegas har lagt sig i spidsen for.

Efter runder i 67 og 62 har Jhonattan Vegas fra Venezuela lagt sig i spidsen midtvejs af John Deere Classic på PGA Tour. 13 slag under par er han et slag foran Andrew Landry og to slag foran Lucas Glover, begge fra USA.

Vegas har tidligere vundet tre sejre på PGA Tour. Senest dog RBC Canadian Open, hvor han i 2017 gentog sejren i samme fra 2016. Han er verdens nummer 95, men har tidligere været oppe som nummer 35. I denne uge udløser feltet dog kun 24 verdensranglistepoint til vinderen, men det ville da give ham et pænt løft på listen alligevel.

Charles Howell III og Kyle Stanley er som verdens nummer 55 og 56 feltets højst rankede og dermed blandt forhåndsfavoritterne. Stanley er på en delt 11. plads i otte under par, mens Howell III blot er delt nummer 51 i fire under par, der er et slag bedre end cuttet, der blev klaret af 80 spillere. Dermed bliver der atter på den amerikanske tour et ekstra cut efter lørdagens runde ned til top 70 og lige.

John Deere Classic kan følges her og GolfTV sender også fra turneringen.

Relaterede artikler

X
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) "Retargeting" ----------------------------------------------------------------------------------------------