Vildt dansk comeback stod i skyggen af Korda-hattrick

Vildt dansk comeback stod i skyggen af Korda-hattrick

Emily Pedersen lå til en topplacering inden finalerunden af Ford Championship på LPGA. Men i den tætpakkede top formåede danskeren ikke at slå til i fjerde runde, og dermed må hun nøjes med en delt 19. plads.

Tre bogeys og fire birdies gav en runde i ét slag under par, som langt fra var nok til at kaste et dansk lod i spændingspuljen.

Der blev nemlig skudt lavt i Arizona, hvor den amerikanske verdensstjerne, Nelly Korda, triumferede med en bogeyfri finalerunde 65 slag – syv under par. Med fem birdies på bagni vandt hun med to slag ned til australske Hira Naveed. Det er amerikanerens tredje sejr i streg på LPGA, efter hun også vandt LPGA Drive on Championship og Fir Hills Seri Pak Championship.

Det er senest præsteret på den amerikanske tour af Ariya Jutanugarn tilbage i 2016.

På dagen var Nanna Koerstz Madsen to slag under par efter et spektakulært comeback. Hun var nemlig fire slag over par efter de første fem huller, hvor en double bogey på femte hul særligt ramte hårdt. Men en stor slutspurt på bagni sendte hende op på leaderboardet med rekordfart.

Fire birdies noterede Smørum-spilleren, inden hun rundede af med en eagle på 18. hul, som er et par 5-hul. Dermed fik danskeren en acceptabel placering for ugen med en delt 30. plads.

Related posts

X